Lyt til artiklen:

Fransgård Maskinfabrik udvider porteføljen med opkøb

00:00
Hastighed: ???x
03:18

Fransgård Maskinfabrik opkøber PC Stål, og udvider dermed porteføljen med flishuggere, det skriver Fransgård i en pressemeddelelse.

Det er en ren win-win situation, der nu er blevet en realitet, skriver maskinfabrikken. Gennem en længere periode har indehaver af PC Stål ApS Peder Christensen gjort sig grundige overvejelser om at give sit livsværk en sikker fremtid, da han gerne ville trække sig tilbage fra et aktivt erhvervsliv og nyde sit otium.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Da beslutningen om at sætte virksomheden til salg blev truffet, var det vigtigt for mig at finde en køber, der havde både kompetencer og kapacitet til at videreføre udvikling, produktion og salg af maskinerne, udtaler Peder Christensen og fortsætter:

- Derfor var det en stor lettelse, at kontakten til Fransgård Maskinfabrik blev etableret, og at vi kunne blive enige om en god aftale for begge parter.

rich-media-2
Peder Christensen og Jens Ploug giver hinanden hånd efter indgåelse af aftalen. Foto: Fransgård.

PC Stål har siden 1978 udviklet og produceret flishuggere. Målet har altid været at lave både små og store flishuggere, der kunne opfylde markedets mange forskellige krav.

Som den eneste på markedet har PC Stål udviklet en pilleflishugger med et avanceret soldsystem, der gør det muligt at fremstille ensartet, "stikker"-og klumpfri flis af så høj kvalitet, at det normalt kan anvendes direkte i stoker og pillefyr uden sortering af flisen. Flisen fra denne flishugger skal leve op til en række strenge kvalitetskrav og har ret til betegnelsen: PC-FLIS, der er varemærkebeskyttet.

- Vi ser et stort potentiale i at inddrage flishuggere i vores produktsortiment, siger administrerende direktør Jens Ploug hos Fransgård Maskinfabrik. Han tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flishuggere passer perfekt til vores kunder indenfor skovbrug. Når man arbejder med skovdrift, har man også brug for maskiner, der kan omdanne grene og kvas til brugbar flis. Derfor vil det være oplagt at tilbyde flishuggere til dem, der i forvejen køber vores skovspil, skovgrabbe og skovtænger.

Alle rettigheder, produktionstegninger, varelager samt en nødvendig del af produktionsudstyret er netop ved at skifte plads. Produktionen af flishuggere flytter fra Thorsø mellem Silkeborg og Randers til Fransgård Maskinfabriks produktionshaller i Fredbjerg nær Farsø i Vesthimmerland.

Flishuggerne sælges fremover under navnet Fransgård og skifter derfor også til de kendte røde og sorte farver. Den første officielle præsentation bliver i november i år på den store internationale messe Agritechnica i Hannover i Tyskland.

De igangværende ordrer hos PC Stål ApS har Fransgård også overtaget i forbindelse med handelen. Til det siger Jens Ploug:

- Vi sørger selvfølgelig for, at alle ordrer ekspederes i henhold til indgåede aftaler, så kunderne kan være helt rolige. Fremover vil de indgå i vores produktsortiment på lige fod med de mange andre maskintyper, vi fremstiller i Fredbjerg. Vi sætter en ære i at producere så meget som muligt på vores egen fabrik for at sikre kvaliteten. Det samme vil også gælde for flishuggerne, slutter han.