Lyt til artiklen:

Geringhoff med flere nyheder til majsskæreborde

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Der er flere nyheder fra Geringhoff, som forud for Agritechnica har givet et sneak peak på, hvad der skal ske med deres majsskæreborde.

Først og fremmest er der Adaptive Flex Technology, AFT, som baserer sig på en ramme, der er delt på midten. Systemet tillader skærebordet at følge markens konturer perfekt, selv i endog meget bakkede marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AFT fås i versioner på 12 og 16 rækker, med rækkeafstqande på 70, 75 og 80 centimeter med Rota Disc eller Mais Star-systemet. Desuden fås skærebordet i en version, der kan klappes op for at leve op til krav til transportbredde.

rich-media-2
AFT tillader skærebordet præcist at følge jordens konturer. Foto: Geringhoff.

Kraftig drivlinje

Stadigt større mejetærskere og den medfølgende større arbejdsbredde kræver også en til stadighed mere robust drivlinje. Det har Geringhoff set og taget konsekvensen af, og derfor har de forstærket deres drivlinjer, der nu kommer som Heavy Duty, HD.

De nye kraftigere drivlinjer vil være standard på Mais Star Horizon og Mais Star SC-skærebordene fra 16 rækker og opefter. For Rota Disc er den standard fra 24 rækker, mens HSII vil have det for 6 rækker og større 8-rækker.

rich-media-3
HD-drivlinje skal holde til stadig større arbejdsbredder. Foto: Geringhoff.

Skærme kan tages af

Fra 2024 sæsonen vil man kunne få aftagelige skærme, ligesom det vil være muligt at kunne løfte en skærm for bedre adgang ved reparationer. Mulighed med at løfte skærmene betyder også, at skærebordet ved transport på trailer vil få reduceret sin bredde betydeligt. Løsningen vil være på rækkeafstandene 70, 75 og 80 centimeter.

rich-media-4
Vedligehold og reperationer bliver nemmere. Foto: Geringhoff.
rich-media-5
Vejtransport bliver noget smallere. Foto: Geringhoff.