Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Delaval og John Deere indgår samarbejde
Milk Sustainability Center, MSC, er navnet på et nyt digitalt system, som John Deere og Delaval har valgt at samarbejde om at lave til samkøring af data, det skriver de i en pressemeddelelse.
MSC skal hjælpe mælkeproducenter med at optimere ydeevnen og bæredygtigheden for deres bedrift. Også samarbejdspartnere vil kunne anvende økosystemet, som har til formål at give landmænd de data, de har behov for, for at opnå et helhedsorienteret overblik over mælkeproduktionen.
MSC kan overvåge næringsstofudnyttelsen, Nutrient Use Efficiency (NUE) for kvælstof, fosfor, kalium og kuldioxidækvivalenter (CO2e), for hele deres landbrugsbedriften, udvalgte marker eller deres besætninger.
Systemet skal desuden give mælkeproducenterne data, der gør det muligt for dem at sammenligne deres resultater med andre mælkeproducenters og udpege vigtige områder, der kan optimeres. MSC har til formål at hjælpe mælkeproducenter uafhængigt af leverandører og software til besætningsstyring.
- Mælkeproduktion er måske den mest komplekse del af landbruget i dag, som ikke har nogen systemintegration mellem afgrøderne og dyrenes ydeevne. Mælkeproducenter bruger ofte fem til syv forskellige og helt særskilte softwareløsninger i deres virksomhed, udtaler Dave Chipak, direktør for produktionsanlæg til mælke- og dyreproducenter hos John Deere, og fortsætter:
MSC vil nu give mælkeproducenter mulighed for at beregne, benchmarke, simulere og optimere næringsstofudnyttelsen og CO2e, så de bliver i stand til at tage beslutninger på en bæredygtig og udbytterig måde.
Når mælkeproducenten har givet tilladelse, trækkes data fra DeLaval Plus og John Deere Operations Center automatisk ind i MSC. Manuel dataindtastning reduceres, hvilket sikrer høj datakvalitet, og i sidste ende bidrager dette til, at et helt landsbrugssystem - det vil sige marker, køer, medarbejdere, rådgivere, maskiner og andre aktiver - samarbejder effektivt.
MSC er cloud-baseret til brug på en bærbar computer eller mobile enheder og er udviklet og drevet af Dairy Data Warehouse BV (DDW), en hollandsk virksomhed, som de sidste ti år har tilbudt dataløsninger inden for bæredygtig mælkeproduktion. Mælkeproducenter, rådgivere, forhandlere og andre samarbejdspartnere kan også inviteres til at se deres data i MSC.
- Mælkeproducenter leder efter måder, hvorpå de kan reducere deres indvirkning på miljøet og forbedre deres bæredygtighed, udtaler Lars Bergmann, Executive Vice President for Digital Services hos DeLaval.
Lanceringen af samarbejdet mellem John Deere og DeLaval bliver et vigtigt fokus på John Deeres stand på Agritechnica 2023. Den første version af MSC udgives i sommeren 2024 i Nordamerika og i udvalgte EU-medlemslande - og bliver helt gratis. En premium-version med udvidede funktioner vil blive udgivet på et senere tidspunkt.