Problemet er, at tiltaget ? udover at mindske det mulige vintersædsareal og dermed ødelægge godt landmandskab - ikke har nogen nævneværdig effekt på miljøet.
Mange steder i landet nærmer efterafgrøde-kravene sig det rene galimatias: Det gælder blandt andet ved brakvandssøen Ulvedybet i det nordjyske samt masser af andre steder, hvor der i forvejen er meget høj retention, nogle steder tæt på 100 procent (altså hvor det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, aldrig når ud i hav og fjord). Staten betaler dermed i dyre domme til efterafgrøder på arealer uden nogen som helst virkning.
I Bæredygtigt Landbrug foreslår vi en anden model, nemlig at lave kvælstof-reducerende tiltag der, hvor det rent faktisk fungerer: Man bør således etablere efterafgrøder eller vintersæd, så vi får 100 procent grønne marker hen over efteråret. Eller sagt på en anden måde: Man sår vintersæd i de marker, der er egnet til det og passer med et optimalt sædskifte - og man sår efterafgrøder i de marker, hvor man ønsker forårsafgrøder.
Så enkelt kan det gøres - helt gratis, uden bureaukrati og med garanti større effekt, specielt på den mest betydende forårsudledning af kvælstof. Områder uden kvælstofproblemer bør under alle omstændigheder friholdes for reguleringskrav.
Er det noget, politikerne og embedsværket kan se fornuften i, så man for en gangs skyld kan sætte noget i værk, der både gavner vandmiljøet og ikke samtidig generer den danske landmand?
