Lyt til artiklen:

Over 30 procent færre medarbejdere på svineslagterier på 10 år

00:00
Hastighed: ???x
02:07

I et svar til Pia Kjærsgaard (DF) oplyser landbrug- og fødevareminister, Jacob Jensen (V), at der i perioden fra 2011 til 2020 er 4.900 færre fuldtidsbeskæftigede arbejdspladser på slagterier, der arbejder med grise. Det svarer til et fald på 32 procent.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 15.300 fuldtidsarbejdspladser, mens der i 2020 var 10.400.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er antallet af fuldtidsmedarbejdere på andre slagterier steget fra 6.600 til 7.500, hvilket svarer til en stigning på 12 procent.

Risiko for flere slagterilukninger

Danmarks Statistiks opgørelse af danske slagtesvin viser, at bestanden er på det laveste niveau i 25 år, og på et år er der blevet over 1,7 millioner færre grise.

Over 1,7 millioner færre grise på et år

Se også:

Over 1,7 millioner færre grise på et år

En af konsekvenserne af de færre slagtesvin er, at Danish Crown fornyeligt lukkede deres slagteri i Sæby, der havde en kapacitet på 50.000 slagtninger om ugen. Ifølge formanden for Danske Svineslagterier, Asger Krogsgaard, så kan der blive lukket endnu et slagteri allerede i år.

- Aktuelt bliver der slagtet omkring 50.000 grise om dagen i Danmark. For et år siden var tallet over 70.000. Det fald er større, end den kapacitet, der bliver fjernet med lukningen af slagteriet i Sæby. Med 50.000 slagtninger om dagen, er jeg bekymret for, at der kommer flere slagterilukninger, siger Asger Krogsgaard, der selv er svineproducent og desuden næstformand for Danish Crown til Jyllands-Posten.

Bo sætter grisene ud: Bliver mere og mere glad for beslutningen

Se også:

Bo sætter grisene ud: Bliver mere og mere glad for beslutningen

Ifølge avisen er det samlede antal slagtninger i branchen fra maj 2022 til maj 2023 faldet med knap 24 procent opgjort per arbejdsdag.