Lyt til artiklen:

Spansk miniplov til både økologisk og konventionel planteavl

00:00
Hastighed: ???x
01:58

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Hammerum Servicecenter importerer Escudero-miniplove til Danmark, og viser på Landsskuet en liftophængt ottefuret udgave, som indgår i kampen om at vinde Landsskuets Nyhedspris.

De spanske miniplove fra Escudero er den såkaldte Ecologic miniplovserie, som Hammerum Servicecenter tror kan få stor betydning i dansk planteavl - både hos de økologiske planteavlere og hos de konventionelle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tror, at skrælpløjning med miniplove bliver det mest normale i fremtiden. Vi ser det allerede i udlandet og også flere steder herhjemme, siger sælger Henning Mølkjær fra Hammerum Servicecenter.

- Ved skrælpløjning bevares næringstofferne i det øverste jordlag, og på de lettere jorde holdes på vandreserven. Brændstofforbruget reduceres væsentlig i forhold til almindelig dybdepløjning, samtidig med at fordelene ved nedmuldning af planterester bevares, græsukrudt bekæmpes, og man opnår et godt såbed, siger Thomas Kjærsgaard, indehaver af Hammerum Servicecenter.

Hammerrum Servicecenter mener også, at konventionelle planteavlere kan opnå fordele ved at anvende en miniplov, fordi man får en fuld gennemskæring og vending af jorden, uden at man går dybere end højst nødvendigt.

OnLandMiniploveen fra Escuderos Ecologic-serie fås i mange størrelser og både liftophængt og bugserede. De liftophængte modeller kan leveres i modeller med fem til 11 furer, og de bugserede med 11 til 14 furer.

Miniploven kan arbejde i mellem 10 og 25 centimer dybde, og furebredden er fra 32 til 37 centimeter, og der kan vælges mellem springboltsikring eller hydraulisk udløsersystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ploven kører OnLand, og det vil sige, at en god GPS-styring er at fortrække.