Abonnementsartikel
Luftigt og velduftende græs næsten hele året serveret direkte fra marken hver dag. Det lyder som himmerige for malkekøer. Nu har Lely udviklet et eldrevet og selvkørende frisk-græs-fodersystem, som netop nu bliver afprøvet i Holland.
I 24 timer alle ugens dage kører Lelys Exos-græsvogn i marken hos mælkeproducent Korstiaan Blokland, der både er innovationschef hos Lely og ejer af bedriften Blokland, som siden 2018 har været forsøgsgård for Lely og afprøvet græsvognen i forskellige udviklingstrin.
- Maskinen er 100 procent selvkørende. I én arbejdsgang kører Exos selv i marken, slår og henter frisk græs, hvorefter vognen selv kører ad en bestemt rute ind på foderbordet og fodrer køerne med det friske græs og tilbage i marken igen, fortæller Korstiaan Blokland, innovationschef hos Lely i Holland.