Lyt til artiklen:

Opgraderet gødningsopsamler suger gødningen op med vakuum

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Discovery Collector C2 opsamler mere gødning ved hjælp af større kørekapacitet og trådløs opladning, skriver Lely i en pressemeddelelse.

I 2016 bevægede Lely sig ind på markedet for automatisk staldrengøring med Discovery Collector, der opsamler gødningen med vakuumteknologi. Den nye C2 har de samme fordele som den eksisterende Discovery Collector. Derudover har den større kørekapacitet og oplader trådløst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gødningen opsamles i stedet for at blive skubbet rundt, hvorefter den tømmes i et tømningshul. Herefter genoplades Discovery Collector C2 ved den trådløse ladestation.

Den kompakte robot navigerer mellem køer, sorteringslåger, båse og venteområder. Dette sikrer et rent staldgulv med færre klovskader som resultat, og dermed understøtter det koens frie bevægelighed og komfort.

Skiftede til robot-malkning for at løfte ydelsen

Se også:

Skiftede til robot-malkning for at løfte ydelsen

Vand giver et renere resultat

Collector C2 sprayer vand foran og bagtil. Foran for at give en bedre gødningsopsamling og bagtil for at gøre gulvet vådt og mere skridsikkert.

Vandet påfyldes og opbevares i to vandposer i gødningstanken. Efterhånden som gødningstanken fyldes op, bliver vandposerne mindre, så der bliver mere plads til gødning. Det er med til at gøre maskinen kompakt, så den kan køre under separationslåger, og køerne nemmere kan gå uden om.

Gødningsopsamleren navigerer selvstændigt ved hjælp af de indbyggede sensorer. Det eliminerer behovet for kabler, hjørnehjul og hævede betonflader, som en gødningsskraber for eksempel kræver. Med færre forhindringer kan køerne bevæge sig mere sikkert i stalden. Ruter og rengøringsprogram kan tilpasses efter gårdens daglige rutine, skriver Lely.

Lely Sphere giver 66 procent renere luft i løsdriftsstald

Se også:

Lely Sphere giver 66 procent renere luft i løsdriftsstald