Lyt til artiklen:

Alle skal kende PRRS-status senest 1. oktober

00:00
Hastighed: ???x
01:21

15. maj er PRRS-bekendtgørelsen trådt i kraft, og det er nu derfor lovpligtigt at alle griseproducenter får styr på besætningens sundhedsstatus i forhold til PRRS. Skæringsdatoen er 1. oktober, det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside

Sygdommen har de seneste år ramt mere end 30procent af de danske besætninger, og kommer den først indenfor stalddøren, kan det få alvorlige konsekvenser for dyrene i form af lungebetændelse og aborter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bekendtgørelsen er en del af PRRS-strategien, som er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelse, og som skal holde sygdommen ude af Danmark på sigt.

Derfor skal alle besætninger med over ti søer eller 100 grise inden 1. oktober sikre sig, at de kender sundhedsstatus på deres besætning.

Planen skal være med til at forbedre pattegriseoverlevelsen og mindske antibiotikaforbruget. Målet er, at 75 procent af alle slagtegrise og 85 procent af samtlige landets sobesætninger bliver fri for PRRS senest i 2025.

Allerede i dag er tæt ved 85 procent af de cirka 4.700 danske grisebesætninger testet for PRRS, og mange er heldigvis allerede fri for sygdommen.

PRRS-strategi giver producenterne initiativet

Se også:

PRRS-strategi giver producenterne initiativet