Lyt til artiklen:

Vådt vejr: L&F anmoder om udsættelse af frist for blomsterbrak

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Om fire dage, den 30. april, er der frist for at etablere blomsterbrak landet over. Men foråret har ladet vente på sig, og indtil nu har det været både køligt og regnfuldt, og derfor bør etableringsfristen udskydes med 14 dage til den 14. maj.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse og et brev til Landbrugsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ud over den kendsgerning, at det mange steder er umuligt at etablere et ordentligt såbed, så bør det også inddrages i vurderingen, at der ikke er en særskilt faglig begrundelse for datoen den 30. april. skriver L&F.

Det bakkes op af Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer, der påpeger:

- En udsættelse vil være godt for biodiversiteten. Blomsterbrak, der etableres om for eksempel 10 dage i stede for nu, vil langt de fleste steder medføre flere blomster. Og det er jo det, der er hele formålet med ordningen, siger Niels Lindberg Madsen.

Ansøgningsrunden til EU-støtte forlænges med seks dage

Se også:

Ansøgningsrunden til EU-støtte forlænges med seks dage

Han tilføjer, at styrelsen gerne må handle hurtigt, idet den 30. april som bekendt er lige om hjørnet.

Tidligere er også fristen for etableringsstøtte og EU-støtte blevet forlænget.