Lyt til artiklen:

Tyske svineslagtninger fortsætter nedad

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Udviklingen i tyske slagtninger af svin for 2022 er opgjort til 47,1 mio. stk. Dette er et fald på 4,773 mio. stk., svarende til 9,2 procent i forhold til 2021, skriver L&F Markedsnyt.

Dermed fortsætter den ubrudte nedadgående trend i slagtningerne siden 2016. Og faldet i slagtninger er blevet kraftigt forstærket i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De foregående år er slagtningerne faldet med 2-3 procent. Faldet i slagtninger i 2022 kan udelukkende henføres til et fald i den tyske egenproduktion af grise.

Antallet af importerede slagtesvin er således steget i 2022 efter at være faldet markant siden 2016.

rich-media-2
Illustration: L&F.

Svinetælling i november 2022

De tyske myndigheder har i marts måned offentliggjort endelige tal over den tyske svinebestand ved november-tællingen 2022, skriver L&F Markedsnyt.

I forhold til de foreløbige tal, der blev offentliggjort tilbage i december, er der sket en mindre opskrivning for de fleste kategorier af svin.

Hvor de foreløbige tal viste en samlet tilbagegang i den samlede bestand på 10,2 procent viser de endelige tal nu en tilbagegang på 10,1 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For drægtige søer er nedgangen nu justeret til 10,7 procent, hvor de foreløbige tal i december viste et fald på 10,9 procent.

Antallet af bedrifter med svin i Tyskland viser fortsat 16.900, hvilket er en tilbagegang på 10,1 procent på et år.

Besætninger med slagtesvin er på et år faldet med 8,9 procent fra 15.700 til 14.300, mens bedrifter med søer på et år er reduceret med 11,3 procent fra 6.200 til 5.500.