Lyt til artiklen:

Svinebestanden stiger i Kina

00:00
Hastighed: ???x
02:08

L&F markedsnyt melder om overraskende stigning i den kinesiske svinebestanden.

Ifølge det kinesiske landbrugsministerium, lå den kinesiske svinebestand ultimo juni på 435,17 millioner svin, skriver L&F i markedsnyt for denne uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette er en stigning på 1,1 procent sammenholdt med for et år siden, hvor bestanden lå på 430,57 millioner svin.

Bestanden af søer ultimo juni måned er ifølge det kinesiske landbrugsministeriets tal opgjort til 42,96 millioner søer.

Tallene viser en stigning på 0,9 procent sammenholdt med 42,58 millioner dyr sidst i maj. Og i forhold til for et år siden er bestanden af søer steget med 0,4 procent fra 42,77 millioner stk.

- Med tanke på den gennem længere tid dårlige økonomi i svineproduktionen må det siges at være overraskende, at såvel den kinesiske avlsbestand som totalbestand af svin er stigende ved opgørelsen ultimo juni måned, skriver L&F.

Store underskud

To store kinesiske svineproducenter offentliggør foreløbige regnskabsresultater med store underskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svineproducenterne Muyan Foodstuff og New Hope Liuhe har i sidste uge til "Shenzhen Stock Exchange" offentliggjort foreløbige regnskabsresultater for 1. halvår 2023 med store underskud i svineproduktionen.

De to selskaber forventer underskud for 1. halvår på henholdsvis 2,55-3,25 milliarder Yuan og 2,79-2,99 milliarder Yuan, skriver Markedsnyt for grisekød.

Underskuddene er dog mindre end for samme periode sidste år. Begge selskaber henviser til fald i produktionsomkostningerne som forklaring til det lavere underskud i forhold til året før.