Lyt til artiklen:

Mogens købte pickup-rive efter demotur

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Der er blot 15 kilometer mellem ejendommene Bakkegaarden ved Grenå og Fævejle i Kolindsundområdet. Ikke længere end det blev et godt udgangspunkt for maskinsamarbejde mellem brødrene Mogens og Jens Hjort Jensen. Det skriver Kuhn i en pressemeddelelse.

Mogens Hjort Jensen med sine 500 malkekøer og det tilhørende areal på 440 hektar til grovfoderproduktion på Bakkegaarden, mens Jens Hjort Jensen bruger 40-50 hektar til kvalitetshø, der primært sælges til hestefolk. På Fævejle dyrkes hovedsagelig frøgræs, raps og korn til ejendommens store slagtesvineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På begge bedrifter er græs en vigtig afgrøde, og i disse år øger Mogens Hjort Jensen andelen af kløver til malkekøerne. Og netop den øgede andel kløver i foderrationerne blev et vigtigt argument for ham, da han valgte at anskaffe sig en pickup-rive i 2022 sæsonen.

- Vi har kigget efter en pickup-rive i flere år og lånte så denne her under Kuhns demotur til vores tredje slæt sidste år og fandt, at her var noget, vi kunne bruge. Et normalt år har fem til seks slæt græs på cirka 100 hektar og så de 40-50 hektar hø herude på Fævejle, hvor der i øvrigt også er et høtørreri, siger Mogens Hjort Jensen, om den Kuhn Merge Maxx 1090 som de lånte.

Brødrene råder selv over skårlægger, presser, vender og frakørselsvogne, men lejer til at snitte slætgræsset.

Fleksibel rive

Merge Maxx pickup-riven har to bånd, og leverer flere muligheder for at samle op fra knapt 11 meter i et centerskår, eller kombinationer af side- og centerlevering til en eller begge sider.

- Det helt afgørende for ensilage- og høkvaliteten er jo, at vi med pickup-riven aldrig flytter græsset hen over stubbene som det sker med andre typer river. At maskinen nænsomt løfter og flytter materialet, er helt afgørende for at få kløverbladene med, men pickup-princippet har også stor værdi, når der er meget små mængder. Vi ser jo her på engen, hvor vi næsten ikke kan se, der er skårlagt på et stykke med varigt græs til hø, at der alligevel kan samles et pænt skår, det kan betale sig at køre efter, fortæller Mogens Hjort Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I slætgræsmarkerne har vi i år ensileret for hver tre en halv uge og kan holde al kørsel med frakørselsvognene i de faste kørespor. Det er således kun snitter og skårlægger, der kører udenfor sporene, og de gange, hvor vi kan nå at køre gyllen ud samme dag som vi har snittet, kan man stort set ikke sporene, tilføjer han.

Stor kapacitet og enkel maskine

Brødrene presser og bjærger også en del halm på bedrifterne, og Mogens Hjort Jensen beretter om, at der kan køres otte til ti kilometer i timen i kløvergræsset.

- Hvis vi bruger riven her, er begrænsningen mest om der er plads på båndet, når vi river sammen fra to 30 fods skår. Det samme kan gøre sig gældende i rajgræsset, hvor vi kan køre ganske stærkt, fortæller han.

Han mener desuden at maskinen er nem at tilkoble, idet han kører den helt manuelt med en ældre traktor.

rich-media-3
Pickup, skårrulle og skårbøjle er en gennemtænkt konstruktion, der arbejder godt i såvel fugtigt græs som i mere fyldige og luftige afgrøder som her på billedet, skriver Kuhn. Foto: Kuhn.