Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Det er ligesom en zoo - bare bedre
- Det er faktisk ligesom en zoo, bare meget bedre, lyder det energisk fra en lyshåret knejt, som stryger direkte forbi klassekammaraterne og hen til buret med de enorme udstilligsduer.
De danske skoler skal åbne sig overfor det omgivende samfund på en måde, der understøtter elevernes trivsel. Det står skrevet i skolereformen, og herfra er mulighederne mange, det skriver Djurslands Landboforening i en pressemeddelelse.
For 4.-5. klasse på Toubroskolen mellem Lyngby og Trustrup betyder det en tur ud til landmand Poul Otto Dalkær Petersen, som har sig en noget anderledes bedrift. Poul Otto har denne dag tilføjet et ekstra twist til besøget, idet fåreklipperen er kommet på besøg.
- Selvom vi naturligvis er på tur, og det skal være sjovt, så har vi forberedt os godt inden. Vi er jo så heldige, at fårene skal klippes i dag, så vi har set film om fåret. Vi har lært om fåret som produktionsdyr, og hvad man kan bruge fåret til, fortæller Trine Sartour, som er en af de to undervisere, der er med denne dag.
Mange ´fårskellige´ indtryk
"Fåremanden" også kaldet Kenneth Storm Klausen har allerede tændt for klipperen, da eleverne kommer ind i stalden. De knap 30 får, som er ejet af Fuglsang Hedes Græsningslaug, går normalt på Fuglsang Hede, som ligger midt i Grenaa. Her har fårene de sidste seks år været ansat som naturplejere i et samarbejde mellem Fuglsang Hedes Græsningslaug og Norddjurs Kommune.
Men om vinteren kommer fårene på stald og bliver passet af Poul Otto. Efter en uge i staldene er flokkens pels nu blevet så tør, at de er klar til at blive klippet. De fleste af hunnerne skulle gerne allerede bære rundt på et påskelam. Lauget håber på, at de alle lemmer til marts, så får og lam får lidt tid på stald, inden de igen skal på heden til maj.
Imens eleverne ser fårene blive klippet, fortæller Græsningslauget om fårene, som er af racen Spælsau, der også er kendt som det oprindelige "vikingefår", da der er fundet fibre, som svarer til
spælsau i vikingetidens sejl og Egtvedpigens tøj.
- Har I egentlig haft problemer med, at nogen af dem er blevet angrebet?, bliver der nysgerrigt spurgt fra én af eleverne, som samtidig har travlt med at give et får en gevaldig kløtur.
Men det kunne Græsningslauget forsikre eleverne om, at det havde de heldigvis ikke oplevet.
Efter at eleverne havde set op til flere får slippe ud af vinterfrakken, var Poul Otto klar til at give dem alle en rundvisning på ejendommen. Poul Otto er en ivrig udstiller af blandt andet høns, så han hoppede hurtigt ind i et bur og trak et pragteksemplar frem.
- Kan man godt bare tage den ud, blev der ængsteligt spurgt med en forsigtig stemme.
- Ork ja, ham her har flere gange været i Herning - på udstilling. Vil du prøve at holde ham?, lød det selvsikkert fra Poul Otto, som fortsatte med at øse ud af sin store viden om høns, for hvem ved
egentlig, hvor ørerne sidder på en høne, hvor mange racer der findes i Danmark, og hvorfor hønsene har ringe om benet, når man går i mellemskolen?
Og der var kamæleonfarvede ænder, der var store frodige duer, der var små fine duer med vild hårpragt på fødderne, der var kødkvæg, som måtte fodres med halm, og så var der de fire jyske heste,
hvor den yngste i flokken - Dexter - gerne ville have et æble.
Børnene var svært begejstrede gennem hele besøget. Ikke mindst for den fri leg i halmen. Men det gjaldt nu også for landmand Poul Otto, som gladeligt besvarede de mange kløgtige spørgsmål.
- Vi bor i et landbrugsområde. Vi skal sørge for, at eleverne får viden om deres lokalområde, og her er det oplagt at besøge Poul Otto - børnene har glædet sig rigtig meget til denne dag, lød det fra
Trine Sartou.
