Lyt til artiklen:

2023 giver nye muligheder for gratis omlægningstjek

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Det betyder, at konventionelle landmænd, der har lyst til at se på deres bedrift i et økologisk perspektiv, har mulighed for at få et gratis omlægningstjek. Samtidig har eksisterende økologer mulighed for at få et udviklingstjek af deres bedrift.

- På trods af inflation og lavere købekraft - og dermed en frygt for faldende afsætning inden for økologi - har der i 2022 været en god efterspørgsel på at få lavet omlægningstjek, hvor mange konventionelle landmænd har undersøgt mulighederne for at producere økologisk. Det er et udtryk for, at en omlægning ikke bare er en her-og-nu-beslutning, men en overvejelse, der indebærer et mere langsigtet syn på landbruget som helhed, fortæller Jens Peter Hermansen, der er projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han tilføjer at Innovationscenter for Økologisk Landbrug oplever en tro på, at de politiske strømninger i Danmark såvel som i EU peger i retning af et væsentligt større økologisk areal.

Projektet i 2023 bliver finansieret af Fonden for økologisk landbrug og drevet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, mens omlægningstjek og udviklingstjek vil blive gennemført af både de lokale rådgivere fra landets DLBR-centre og af konsulenter fra innovationscenteret.

- Som innovationscenter er vi meget glade for, at det fortsat bliver vores opgave at frembringe viden for både landmænd og rådgivere via et projekt med fokus på omlægning. Det er vores vigtigste opgave at få faglig viden i spil i primærerhvervet, så landmændene får et godt grundlag for at beslutte, hvordan de bedst muligt kan drive fremtidens landbrug, siger Jens Peter Hermansen.

Der vil i projektperioden i 2023 også blive afholdt en række netværksmøder målrettet både nye og eksisterende økologer.