Lyt til artiklen:

Cir-Tech får 40 procent mere protein fra græsset

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Grøn protein hedder det, når man hiver protein til en-mavede dyr ud af græs. Og det har Preben Nissen og Cir-Tech brugt i omegnen af otte år på at udvikle deres eget take på.

Processen kommer vi til, men slutresultatet er, at metoden giver over det dobbelte protein ud i den anden ende. En udnyttelse på op mod 95 Procent af det teoretisk mulige. Og samtidig betyder behandlingen at græsset også vil performe bedre i biogasanlæg, fordi fibrene er fine og med en stor overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så det er sådan set mange fordele i det samme. Det er en god ide i sig selv, og vi kan erstatte noget soja. Men særligt til økologisk landbrug er det her eminent. Fordi du både har et godt produkt til et økologisk biogasanlæg, men du har også noget økologisk protein. siger Preben Nissen, direktør i Cir-Tech.

Kendte teknologier

Processen, som Preben Nissen har fået testet på Foulum, og som også er under test i Sverige og Norge, er sammensat af allerede kendte maskiner. De er bare sat sammen og udnyttet på en ny måde.

Forrest i kæden kommer græsset igennem en allerede kendt foderblandet, inden det ryger i en pulper hentet fra papirindustrien. I den blandes græsset med vand, som også hjælper med at trække protein ud.

- Vi kører med det samme vand i hele processen, og ved at blandet det op med vand inden man presser det. Så kan vi vaske den dobbelte mængde protein ud. Og det gør at der kommer en helt anden økonomi i græsproteinet, siger Preben Nissen.

Efter pulperen kommer græsset i en deflaker, som ligeledes er hentet fra papirindustrien. Her bliver græsstråene spaltet og oprevet, så overfladen bliver øget og fibrene bliver lange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter går turen igennem en skruepresse over i en twinpress hentet fra palmeolieindustrien. Næste skridt er en cyklon inden processen slutter i en dekanter, som udskiller fosforen og er kendt fra rensningsanlæg.

- Nu er vi et sted med processen hvor vi kan flyve. Før kunne vi kravle. Men nu kan vi flyve, og vi kan altid optimere. Og vi gør det også, konstaterer Preben Nissen.

God interesse

Cir-Techs stand er på Agromek blevet godt besøgt, og det glæder Preben Nissen. Han beretter desuden om, at der til hans store glæde har været mange der har spurgt ind til grøn protein. Også nogen der skal arbejdes videre med.

Ifølge direktøren kan anlægget skaleres, og kan starte næsten på bedriftsniveau, hvor to-tre landmænd går sammen om et anlæg.

rich-media-3
Processen ses på rollup´en til venstre. Foto: Theis Meilby Eriksen.