Lyt til artiklen:

Søren er ikke bange for CO2-afgift

00:00
Hastighed: ???x
03:17

Abonnementsartikel

CA-landmand Søren Ilsøe lagrer kulstof i jorden og frygter derfor ikke en CO2-afgift. Tværtimod forventer han, at det bliver en forretning.

Planteavler og CA-landmand Søren Ilsøe, Knudstrupgaard i Fjenneslev ved Sorø, lagrer CO2 og andre klimagasser i sin jord. Et sted mellem 2,25 og 3,8 ton pr. hektar. Det viser beregninger fra virksomheden Agreena, der handler med CO2-certifikater ifølge en pressemeddelelse for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK.

- Derfor frygter jeg ikke en CO2-afgift. For hvis det koster at udlede CO2, så skal jeg også have betaling for at samle CO2 op, siger landmanden, der derfor heller ikke er bange for størrelsen på afgiften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo højere afgiften bliver for at udlede et ton, jo højere må prisen blive for at lagre et ton, siger han. I 2021 gav Agreena 175 kroner pr. ton CO2. Der har været forskellige udmeldinger omkring, hvad det skal koste at udlede et ton CO2, og beløbene svinger fra 500 til 1.200 kroner.

Næsten nul

Søren Ilsøes CO2-lagrende produktion omfatter planteavl, og der er en mindre CO2-udledning, når han tørrer sit korn, kører i marken, arbejder i værkstedet og varmer værkstedet op. Men udledningen er slet ikke i nærheden af de mange ton, han lagrer.

- I år, hvor høsten har været enormt tør, har udledningen været næsten lig nul, siger han.

Søren Ilsøe opgør sit brændstofforbrug, som ligger på 36 liter pr. hektar for alle markoperationer i hele året.

- I forhold til et traditionelt planteavlsbrug er det måske 60 liter mindre pr. hektar. Alene mejetærskeren bruger de 22 liter pr. hektar, så alle andre markopgaver som såning, gødskning, planteværn bruger kun 14 liter pr. hektar tilsammen. Det har givet samlet årlig besparelse på cirka 18.000 liter diesel, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besparelserne og CO2-lagringen kan han takke sin dyrkningsmetode for. Conservation agriculture, forkortet til CA, eller No-till. Grundprincipperne i systemet er, at der ikke jordbearbejdes, og at der er grønne marker året rundt.

Det er de faktorer, der sammen med efterafgrøder og snittet halm, der giver kulstofopbygning i jorden. Systemet kræver desuden langt færre overkørsler af marken, fordi den eneste jordbearbejdning, der foretages, er såningen.

Beløn pløjefrit

I Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark har man længe slået på tromme for, at klimagas-lagring i jorden skal udløse en økonomisk gevinst for landmanden. Enten i form af muligheden for salg af certifikater, højere afregning hos afsætningsleddet eller en negativ CO2-afgift.

Jo flere muligheder for at sælge, jo større konkurrence og jo bedre pris for landmanden.

- Det er klart, at de landmænd, der er med til at nedbringe klimagas-udledningen, skal belønnes for det, siger formand for FRDK, Henrik Terp. Han mener i øvrigt, at de mange andre fordele i de pløjefri systemer skal belønnes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover en mindre klimagas-udledning, herunder lattergas, er der også en mindre næringsstofudvaskning, og en langt større biodiversitet.

- Det er helt klart, at det næste, vi kommer til at se, er biodiversitets-certifikater, siger han.