Lyt til artiklen:

Solcelleanlæg kunne stå klar i 2023 - lokalplan forsinker

00:00
Hastighed: ???x
01:25

I Syddjurs Kommune har man besluttet en helt bestemt rækkefølge for seks godkendte solcelleanlæg i kommunen. Et af anlæggene er Christian Berners, og det ville allerede næste vinter kunne levere grøn energi til 35.000 husstande. Men anlægget lokalplanlægges først i 2023, da projektet er bagerst i den politisk besluttede kø. Det skriver DR

Ifølge DR er den nuværende prioritering vedtaget i 2021, før en energikrise var på tale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man ville ændre på en prioritering og en lille smule på noget areal, kunne mit projekt levere grøn strøm i vinter 2023, som er den, alle eksperter siger, bliver den værste i mands minde, siger Christian Berner, der er sjette generation på Clausholm Gods og Slot.

Han ville oprindeligt have udlagt 161 hektar til solcellepark, men kommunen vil kun sige ja til 98. Men den nuværende tilslutningsaftale med Energinet kræver mindst 120 hektar jord.

Derfor skal Syddjurs kommune også ændre arealgodkendelsen, hvis der skal produceres vedvarende energi fra 2023. Men til DR siger formanden for erhvervs- og planlægningsudvalget i Syddjurs Kommune, at beslutningen er taget og ikke står til at ændre.