Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Lille boks til kartoffellager sparer den dyre strøm
Den syner ikke af meget ved siden af de store køleanlæg. Men den lille elektronikboks som Palle Foged, fra GRIMME Skandinavien, har taget med til Samsø Grønts kartoffellager, kan give store besparelser på elregningen.
- Vi kan nedsætte energiforbruget væsentligt. Det er altid svært at sætte kroner og ører på, men der vil være besparelser stort set alle steder, vi sætter det her op, siger Palle Foged, der er ansvarlig for lagersystemer fra GRIMME.
Modulet, der kommer fra Tolsma, er på mange måder en lille hjerne til kølesystemet. Den går nemlig ind og trækker på data fra vejrudsigter og andre parametre og styrer så, hvornår og hvordan kølesystemet skal køre, så det bliver mest strømbesparende.
- Hvis der for eksempel er solceller på taget, så sørger modulet for at bruge strømmen fra solceller først. Hvis vejret er køligt, så sørger den også for at slukke for anlægget og i stedet bruge udluftning, fortæller Palle Foged.
Hos Samsø Grønt, der er en sammenslutning af kartoffelavlere på Samsø, har de to kølesystemer fra GRIMME. Samtidig har de solceller på taget, så det lille modul vil passe godt ind.
- Strøm er jo blevet meget dyrt. Så når modulet kan styre, så kølesystemerne kører, når strømmen er billigst, så vil det jo være en fordel, siger Hans Jørgen Buur, der er direktør for Samsø Grønt.
Solcellerne på kartoffelageret på Samsø kan producere cirka 100.000 Kilowatt om året.
- Og det er jo oplagt, hvis modulet kan hjælpe os til at bruge den strøm vi selv producerer med solcellerne, siger Hans Jørgen Buur.
- Tolsma har nogle erfaringer fra Tyskland og Holland. Før strømpriserne gik amok, så gjorde modulet, at de gik fra et strømforbrug på cirka 5000 euro om måneden til stort set nul, da de kunne nøjes med at bruge den solcellestrøm de selv producerede, og resten når strømmen var biligst, siger Palle Foged.
GRIMME hjælper med at komme igang
Selvom modulet er smart, så er det faktisk ikke helt ny teknologi. I følge Palle Foged har det eksisteret i små ti år, men udbredelsen er stadig lille, særligt i Danmark.
- Vi kører tre systemer i Norge, og så skal vi til at sætte et op i Sverige. Men det er først nu at vi for alvor er begyndt at sælge det her, da der har manglet ordentlig vejrdata, siger Palle Foged.
Så det gælder bare om at tage fat i GRIMME Skandinavien, for så hjælper de gerne med at komme igang med systemet.
- Vi vil meget gerne hjælpe vores kunder med at energioptimere. Så har man nogle spørgsmål eller tvivl, så skal man endelig bare ringe til os, så tager vi en snak om det, siger Palled Foged.
Den gode dialog den kan de skrive under på hos Samsø Grønt.
- Vi har altid haft et godt samarbejde med GRIMME. Selvfølgelig er der altid udfordringer, når man starter noget nyt op, men vi har altid fået den hjælp vi skulle bruge, siger Hans Jørgen Buur.
I følge Palle Foged har GRIMME en fordel med de anlæg som de sætter op. De er på mange måder allerede gearet til at blive energioptimeret, uden at det går udover kartoflernes kvalitet.
- Der er noget at hente alle steder. Nogle kan selvfølgelig få en større gevinst end andre. Her hos Samsø Grønt, tror jeg vi kan hente ti procents besparelse, siger Palle Foged.
En besparelse som Hans Jørgen Buur hilser velkommen.
- Der er jo ingen tvivl om, at med de stigende strømpriser, så er der bare endnu mere fokus på energiforbruget. Vi startede op for ti år siden med at bygge solceller på hallen og sørge for ekstra isolering. Nu er tiden så kommet til at styre kølingen med de her smarte moduler, og det tror jeg også mange andre vil kigge ind i, siger Hans Jørgen Buur.