Lyt til artiklen:

Høsten indledt en uge før normalt i Nordjylland

00:00
Hastighed: ???x
05:08

I Nordjylland er de godt i gang med at høste vinterbyggen, og både vandprocent og udbytte ser fornuftigt ud.

Ifølge planteavlskonsulent Jacob Møller, LandboNord, er høsten i år gået i gang en uge tidligere end normalt i det nordjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De første gik i gang sidste mandag med vinterbyggen - det vil sige for lidt over en uge siden, og kvaliteten var fin med kun lidt over 15 procent vand, fortæller Jacob Møller,.

Han vurderer, at man nok er længere fremme med høsten længere nede i landet, men alligevel er de nordjyske landmænd rimeligt langt med at høste vinterbyggen, og han vurderer, at den vinterbyg, der er høstet i den seneste uge også har ligget omkring 15 procent vand.

Jacob Møller fortæller, at den tidlige høst af vinterbyg i mange tilfælde er for at redde en presset fodersituation, fordi alternativet for nogen vil være at købe korn til op mod 300 kroner pr. hkg. Og hans vurdering er, at der generelt har været ok udbytter i vinterbyggen.

Tørkepletter

- Vi ser dog tørkepletter i vinterbyggen, og udbyttet er ikke lige godt hos alle. Jeg har lige fået en melding ind fra en lidt skuffet landmand, som har høstet mellem 5,5 og 6 ton pr. hektar. En anden har på en anden lokalitet med lidt bedre jord høstet 7,1 ton pr. hektar, fortæller Jacob Møller.

rich-media-2
Planteavlskonsulent Jacob Møller, LandboNord vurderer, at udbyttet i vinterbyg er godkendt, men de står ikke med armene over hovedet. Foto: LandboNord.

Den mest udbredte sort i Jacob Møllers område er Valerie, og han vurderer, at udbyttet bliver tæt på normalt - måske med en lille pil nedad. Han har dog også talt med landmænd, der ikke er alt for optimistiske, når de vurderer deres endnu uhøstede vinterbygmarker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil vurdere, at udbyttet i vinterbyg er godkendt, men vi står ikke med armene over hovedet, siger han.

Men han har dog også solstråleberetninger fra meget tilfredse landmænd.

- Jeg har for eksempel fået en rigtig fin melding fra en landmand på Mors, som på en mark med 7,5 hektar hybridvinterbyg har høstet over 10 ton pr. hektar. Det er ganske vist på en god lokalitet, men han var ganske tilfreds med udbyttet - ikke mindst fordi jeg kun havde spået et udbytte på ni ton, fortæller Jacob Møller.

Raps

Jacob Møller har også været ude for at vurdere nogle rapsmarker i det nordjyske, og han konstaterer, at rapsen i hans område er fint tjenlig til nedsprøjtning.

- Den er klar til at blive sprøjtet ned, så snart temperaturen lægger sig lidt. Jeg mener, at vi kan sprøjte ned nu og så høste omkring den 5.-8. august, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Jacob Møller er der ikke længere ret mange i Nordjylland, som skårlægger rapsen, men det vureder han også, at man kan gå i gang med, når temperaturen falder.

Jacob Møller synes, at de nordjyske rapsmarker ser godt ud.

- Frøene er overraskende sorte, siger han.

Han understreger dog, at de fleste i hans område høster raps direkte, så de fleste steder går der trods alt lidt tid endnu, inden mejetærskerne går i gang.

Vårbyg

Vårbyggen ser generelt ud til at give fornuftigt udbytte, men Jacob Møller er ikke helt tilfrdes med det, han ser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Meget vårbyg har en pæn kernestørrelse, men jeg synes, at mange marker ser pjuskede ud og ikke har bukket nakken. Vi ser ikke det pæne ensartet udtryk, som plejer at kendetegne en god vårbygmark, og jeg tror, det kan skyldes for meget Cerone i forbindelse med den sene vækstregulering, for vi ser, at mange vårbygmarker ikke er skredet rent igennem, og de ser derfor meget pjuskede ud, siger Jacob Møller.

Han vurderer dog, at vårbyggen nok skal komme til at give kerner, for vipperne er pæne, og kernerne ser gode ud. Han vurderer, at de berørte marker kommer til at mangle cirka et halvt ton pr. hektar.

Jacob Møller har dog også set pjuskede vårbygmarker, hvor Cerone ikke kan være forklaringen. I de tilfælde tilskriver han, at det kan skyldes en anden form for chok-effekt som ejksempelvis varme.

Tidlig etablering

Han konstaterer desuden, at det i år har været fint at få etableret vårbyggen tidligt.

- Heroppe ser det ud til, at der ikke er nogen, der er blevet straffet for at så tidligt, siger Jacob Møller med nordjysk underdrivelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har dog kendskab til en enkelt landmand, som på en speciel lokalitet er berørt af, at der kom regn på et uheldigt tidspunkt efter tidlig etablering af vårbyggen.

- Men det generelle billede er, at det har været et gunstigt vårbygår. Vi har dog ikke fået særligt store mængder nedbør, og vi har hele tiden været på balancepunktet til at have nok vand. Men det er trods alt gået alligevel, også selvom nogle - trods vores advarsler - måske har været rundhåndede nok med Cerone, siger Jacob Møller.

Varmen

Den aktuelle varme over Danmark er han ikke nervøs for. Han mener, at varmen ikke får betydning for udbytterne i kornafgrøderne, fordi kernefyldningen generelt er afsluttet.

- Det er så kortvarigt et varmestød, at jeg ikke tror, det får nogen betydning. Men det forlænger på den anden side heller ikke vækstsæsonen, og man kan selvfølgelig forestille sig, at nogle afgrøder får et varmechok, men jeg tror ikke, vi kommer til at se en effekt, siger Jacob Møller.

Han mener blot, at varmen driver vandet hurtigere ud af kernerne, så høsttidspunktet måske fremskyndes en smule.