Lyt til artiklen:

ASF fundet i Nordtyskland

00:00
Hastighed: ???x
01:13

Et udbrud af Afrikansk svinepest er konstateret i det nordlige Tyskland, nærmere betegnet på en gård i det sydlige distrikt Emsland, det skriver det tyske ministerium for Fødevarer, Landbrug og Forbrugerbeskyttelse

Myndighederne i Tyskland er i gang med at håndtere smitten og har indført en udelukkelseszonen i en radius af 10 kilometer. Afrikansk svinepest er ikke farligt for mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Landbrug & Fødevarer følger man udviklingen tæt, og udbruddet af Afrikansk svinepest i det nordlige Tyskland får organisationen til at komme med en klar opfordring til danske griseproducenter.

- Man skal ganske enkelt holde sig fra området. Det er helt afgørende, at vi ikke bidrager til at sprede sygdommen, så hvis man har transporter eller andre gøremål i området i de kommende dage, så skal man finde alternativer. Vi skal ikke løbe nogen unødig risiko, og vi skal lade de tyske myndigheder arbejde og håndtere sagen, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør for fødevarer- og veterinærforhold i Landbrug & Fødevarer.

Der arbejdes på, at nye zonekort hurtigst muligt bliver tilgængelige i Danish Transport Standard.