Lyt til artiklen:

Stoneless har rygende travlt

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Med godt 80 solgte stensamler i år går det den rigtige vej for Søren Kristensen, der er ejer af Stoneless.

- Vi har megatravlt og kan på ingen måde følge med efterspørgslen, når alt det andet også skal holdes ved. Derfor har jeg fået ansat en driftschef, der skal have styr på at få solgt mere, så jeg kan fokusere på produktionen og salget ved siden af, siger Søren Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Sverige er der også salg i stemsamlerne. Der er solgt godt 10 styk gennem Damsgaard Agro. Men svenskerne er ikke helt så nemme som danskerne.

- De er lidt specielle, de svensker. De skal gerne kende en, som kender en, før de kan overtales. Men de kunder, der har en, får de kun god feedback fra. Mon ikke der til sidst er nok, der kender en, som har en stemsamler, så de vil prøve, siger Søren Kristensen med et godt smil på læben.

rich-media-2
Sideforskydningen er blevet hydraulisk med styring oppe ved føreren. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

2022-model

Som noget nyt på stensamlerne er der sat sideforskydning på stensamleren. Det gør, at man fra fjernbetjeningen kan skyde stensamleren ud og ind, uden at skulle gøre det mekanisk som tidligere.

- Det er sjovt, for da jeg begyndte at bygge dem, var det for at lave dem så billige som muligt. Alt skulle være enkelt og billigt lavet, men sådan noget som sideforskydning vil kunder gerne betale ekstra for at få på, siger Søren Kristensen.

- Stoneless stensamleren er blevet så kendt derhjemme, at den stort set kan sælge sig selv nu, så derfor fokuserer jeg stadig på hjemmemarkedet, men messer er nok i udlandet som her til Borgeby, siger Søren Kristensen.

rich-media-4
Selve styringen er ikke ny, men en ekstra funktion til at skyde hydraulisk sideforskydningen ind og ud er der kommet i. Foto: Esben henneberg Nielsen.