FRDK lancerer halmberegner

I et forsøg på at øge værdien af halm, har FRDK lanceret et nyt værktøj til, med få indtastninger, at beregne værdien af halmen. Værktøjet er gratis at bruge for alle på FRDKs hjemmeside.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Man skal sætte pris på sin halm. Helt bogstaveligt talt. Den er meget mere værd, end de fleste forestiller sig. Derfor er det vigtigt, at man helt nøgternt sætter sig ind i tallene, siger landbrugsfaglig journalist Niels Damsgaard Hansen, der har udviklet beregningsmodellen på vegne af FRDK.

Værdien af halmen findes ud fra dens indhold af næringsstoffer, klimaeffekt og jordforbedring.

Halmens indhold af CO2-ækvivalenter har også en værdi, såfremt man sælger halm på vilkår, hvor andre får klimagevinsten.

For at beregne værdien af halmen indtaster man blot egne udbytter for en eller flere afafgrøderne vinterhvede, vårbyg og vinterraps. Derefter indtastes priserne for N, P og K ud fra egen pris uanset om det er handelsgødning eller husdyrgødning. Endvidere kan man indtaste den forventede CO2-afgift.

Beregneren viser, at en landmand med et udbytte på 10 ton i hvede med en samlet NPK-pris på 38,5 kroner pr. kg halm og en CO2-afgift på 1.200 kroner pr. hektar bør få 58 øre pr. kg halm ab mark.

- Det er værdien, halmen har, hvis den bliver tilbage på marken, fremhæver Niels Damsgaard Hansen.

Det mindre, ekstra forbrug af brændstof til snitning er dog ikke modregnet, fordi det er en individuel omkostning.

- Køreskader, omkostninger til vending i våde år og så videre er heller ikke med, siger han.

Halmbjergning koster skader i marken

Halmberegneren tager altså hensyn til indholdet af næringsstoffer i halmen, CO2-lagring og de jordforbedrende egenskaber, men dertil skal lægges de skader og problemer, der kan være ved at bjærge halmen.

- I våde år skal man måske ind og køre i marken en-to gange alene for at vende halmen, som også skal presses og køres på lager. Det kan give store strukturskader, og dermed også blive dyrt at bjærge den. Samtidig foregår presning og bjærgning ofte i de dyre timer om natten, når der lige er tid, påpeger Niels Damsgaard Hansen.

Når halm skal presses, kan efterafgrøderne også beskadiges, når halmen skal vendes for at tørre. Eller eftergrøden kan kvæles i striber under en våd dyne af halm.

- Men for mange vil en våd høst nok give endnu større udfordringer med at få efterafgrøderne sået rettidigt, når der ligger halmstrenge i marken, fastslår han.

Forærer kvælstof væk

Niels Damsgaard Hansen påpeger desuden, at man fjerner omkring 30 kg N pr. hektar, når man fjerner sin halm. Det er en væsentlig del af en kvote på måske 140 kg N pr. hektar i en hvedemark.

- Det er da paradoksalt, at landbruget skriger på højere gødningskvoter, mens man gladelig fjerner halmen og forærer 30 kg N pr. hektar væk, pointerer han.