Lyt til artiklen:

Sjørup Group beklager misforståelsen

00:00
Hastighed: ???x
01:52

For netop dette forretningsområde er det vigtigt for Sjørup Group at få kontakt til så mange landbrug og entreprenører som muligt, da de ofte har brugte eller skadede maskiner stående. Konkursboer og forretningsophør har også været en god kilde til at skaffe maskiner af alle mærker. Her opkøber Sjørup Group ofte store partier.

På den måde kan maskinerne indgå i den recycling-cyklus, som der globalt set bliver stadig større fokus på, og igen være med til at skabe værdi for Sjørup Groups mange kunder. Der er stor efterspørgsel efter modeller fra 1995 eller nyere og derfor er det også de maskiner, som Sjørup Group primært går efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo, vi opkøber stadig brugte traktorer og entreprenørmaskiner af alle - også private, fortæller Ole Lauridsen, indehaver og direktør hos Sjørup Group, og fortsætter:

- Der er åbenbart en udbredt misforståelse af, at vi nu udelukkende kun laver handler gennem forhandlere, men det gælder kun for vores salg af reservedele - ikke indkøb af brugte eller skadede maskiner. I den forbindelse kan alle kontakte os direkte.

Sjørup Group har gennem årene strømlinet deres salgskaneler for at tilpasse sig markedet. Derfor har Sjørup Group skærpet kravene til forhandlernetværket for at kunne yde den bedst mulige service overfor sine kunder indenfor nye og brugte reservedele.

- Det er sikkert i forbindelse med dette, at misforståelsen er opstået, og det beklager jeg dybt, siger Ole Lauridsen.

- Vi har siden 1982 opkøbt maskiner af alle - både professionelle og private, da det rent faktisk er en væsentlig del af vores recycling-koncept. Det ønsker vi at fastholde. Det er ret enkelt: send os fotos og data af det, du vil sælge, så kigger vi på sagen og svarer hurtigst muligt, slutter Ole Lauridsen.