Lyt til artiklen:

Kramp og Maykers slår sig sammen på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:00

På årets Agromek vil Kramp og Maykers dele fire hundrede kvadratmeter stand. Det vil de fordi de i samarbejde har udviklet en tilføjelse til handelsplatformen Maykers.dk i form af en samlet løsning til Kramps lokale forhandlere. Det skriver Kramp Danmark i en pressemeddelelse.

- Vi har over 150 lokale, danske Kramp-forhandlere eller servicepartnere, som de hedder i denne sammenhæng. De er med på den digitale rejse og har hver især deres egen webshop på Maykers.dk. Herfra kan de servicere kunderne via chat eller telefon og samtidig står de for hele processen med afhentning og returnering af varer ved deres lokation, siger Jesper Paulsen, salgschef for Kramp Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både Kramp og Maykers ser frem til at fortælle om mulighederne i det nye samarbejde på Agromek, hvor der også kan gøres en god handel. Og så vil der være en konkurrence, hvor præmien er en rejse for to til Australien.