Lyt til artiklen:

Topchef stopper i Danish Crown-bestyrelse

00:00
Hastighed: ???x
01:01

Ørsted-topchefen Mads Nipper stopper efter mere end seks år i Danish Crowns bestyrelse.

Han har meddelt, at han fratræder til efteråret med udgangen af regnskabsåret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed skal Danish Crowns forretningsbestyrelse have ny næstformand.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Mads har været en stor gevinst for Danish Crown og bidraget til bestyrelsesarbejdet med sin indsigt i markedsforhold, international handel, markedsføring og ikke mindst på området for bæredygtighed. Jeg vil gerne takke ham for hans store indsats, siger Erik Bredholt.

- Jeg har været utrolig glad for at have været en del af Danish Crowns rejse de sidste år, hvor det er blevet et langt stærkere og mere bæredygtigt selskab. Mange tak til ledelsen og bestyrelseskollegerne for rigtig godt samarbejde', siger Mads Nipper.

Søgningen efter Mads Nippers afløser sættes i gang til sommer.