Lemken og Steketee har viderudviklet på deres IC-Weeder, der kan rense ukrudt imellem planter, der har en vis størrelse. Ved et presseevent på Lemken Agrofarm, præsenterede Steketee model IC-Weeder AI. AI står for Artificial Intelligence = Kunstig Intelligens.
Radrenseren IC-Weeder AI er stand til med kamerateknologi og kunstig intelligens at skelne imellem plantespirer og ukrudt, og med 95 procent sikkerhed kun fjerne ukrudtet. Algoritmen i radrenserens computer er fodret med billeder af sukkerroer i forskellige udviklingsstadier, og er dermed i stand til at genkende sukkerroen, uanset hvilket vækststadie den er i.