Lyt til artiklen:

Lemken styrer radrenser med kameraer

00:00
Hastighed: ???x
01:02

Combi Cam Mode er navnet på en ny, dobbelt-kamera funktion som Lemken lancerer til Steketee-radrensere. Det skriver Lemken i en pressemeddelelse.

Systemet består, som navnet mere end antyder, af at to kameraers billeder overlejres. Det betyder at systemet får dobbelt så meget input, og dermed bliver dobbelt så præcist i at registrere rækkerne, og holde sporet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at man som fører ikke længere skal skifte mellem hvilket kamera der leverer input til systemet. Der kan dog fortsat vælges kun at modtage input fra ét af de to kameraer, hvis eksempelvis det ene er udenfor marken.

Alternativt har Lemken også lavet et AutoSwitch Cam Mode, som kan aktiveres. Her skiftes der automatisk til det kamera, der har det bedste billede. Og så snart billedkvaliteten falder under et foruddefineret niveau, så skifter systemet til det andet kamera, sådan at det altid er det bedste input der kontrollerer maskinen.