Lyt til artiklen:

Fælles front for udtagning af lavbundsjord

00:00
Hastighed: ???x
06:17

Abonnementsartikel

DN, KL og L&F med fælles plan for udtagning af landbrugsjord: Fire tiltag er afgørende for at nå klima- og kvælstofmål hurtigst muligt

Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om plan for udtagning af lavbundsjorde.

Kommunerne skal spille en større rolle, når det handler om udtagning af lavbundsjord. Det er kernen i et nyt fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening, KL og Landbrug & Fødevarer.

De tre organisationer peger på, at indsatsen skal op i gear, hvis målene for klima og kvælstof skal nås. Det skal ske med frivillighed og fuld erstatning til landmanden, lyder det, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Konkret peger parterne på, at der er behov for at styrke samarbejde på tværs af myndigheder og landbruget. Hovedaktørerne er kommunerne, som i forvejen spiller en central rolle i udtagning af landbrugsjord, og et korps af udtagningskonsulenter, som skal være opsøgende over for lodsejerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samlede klimaaftryk

Klimagasser fra kulstofrig lavbundsjord udgør cirka en tiendedel af Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor spiller udtagning af disse jorde en helt central rolle i at indfri Danmarks mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Samtidig har udtagning og etablering af vådområder og minivådområder også vigtig miljøeffekt i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet, og en potentiel naturgevinst i form af nye, sammenhængende naturarealer.

- Et stærkt og velfungerende samarbejde er helt afgørende for at nå i mål. Vi må for alt i verden ikke ende i en situation, hvor forskellige myndigheder bruger 10 år på at planlægge projekter, der alligevel ikke kan lade sig gøre. Jordudtagning skal ske frivilligt og fornuftigt og kræver derfor meget høj grad af involvering af de pågældende jordejere helt fra start. Det viser al erfaring, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer

- Kommunerne har mere end 10 års erfaringer med at reducere kvælstof i vandmiljøet, som også kan bruges aktivt til at sænke CO2-udslip fra lavbundsjorder. Ligesom erfaringerne kan sikre samspil med de andre indsatser, så vi samlet får mest værdi ud af projekterne. Udtagningen sker ikke af sig selv. Der er brug for, at nogen sikrer handling. Kommunerne har vist, at de kan løfte den opgave med de rette redskaber. Derfor er kommunerne centrale for at nå klima- og kvælstofmål, men det kræver, at vores rolle styrkes, siger Birgit Stenbak Hansen, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.

Mest for pengene

- For Danmarks Naturfredning er det vigtigt, at vi får sammentænkt indsatserne, så vi får mest muligt for pengene. Derfor er det blandt andet afgørende, at der kommer et samlende organ i form af en national styregruppe, som kan sikre fremdrift og sammenhæng mellem målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

De tre parter peger på fire konkrete indsatser for en klima- og miljøeffektiv jordudtagning:

1. Mere effektiv koordinering af indsatsen og sikring af fremdrift. Koordineringen og samarbejdet mellem aktørerne styrkes. Der skal etableres en national samt lokale styregrupper, som skal sikre optimale rammevilkår, fremdrift og involvering af alle relevante parter.

2. Kommunernes rolle skal styrkes. Der skal afsættes statslige midler til at styrke den kommunale udtagningsindsats. De sidste 10 år har kommunerne haft ansvar for at reducere belastningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet i ådalene ved at etablere vådområder. Denne indsats skal der bygges videre på, og den skal udvides til også at omfatte større lavbundsprojekter. Fremover forventes som noget nyt også en stigning i ansøgninger om mindre projekter, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre en hurtig kommunal sagsbehandling for at opnå nødvendige tilladelser til sådanne projekter i forhold til anden lovgivning - fx vedrørende beskyttet natur.

3. Etablering af en udtagningskonsulentorganisation. Der skal afsættes statslige midler til en udtagningskonsulentorganisation, der på tværs af ordninger for både CO2- og kvælstofreduktion kan levere den opsøgende og tidlige dialog med lodsejere, på samme måde som Oplandskonsulenterne arbejder med kvælstofindsatser allerede i dag. Udtagningskonsulenterne skal især have fokus på de mindre projekter, men kan efter anmodning fra de øvrige udtagningsaktører også spille en vigtig koordinerende rolle ved større projekter.

4. Rigtige redskaber og samtænkning af indsatser. De rette redskaber skal være til stede under planlægning og gennemførelse af projekterne - det gælder for eksempel tilskud til udgifter til projektledelse, jordfordeling samt køb og salg af projektjord til markedsværdi. Der skal også sikres kompensation for faktisk værditab, pulje til afværgeforanstaltninger og natur-tilskudsordninger finansieret af nationale midler.

Frivillig udtagning

Desuden siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F, om udspillet:

- Udtagningen skal ske frivilligt og i dialog med den enkelte landmand, og så skal landmanden selvfølgelig have erstatning for den jord, han så ikke længere kan dyrke. Det er ikke gratis for samfundet, men det er en af de mest omkostningseffektive metoder til at nedbringe CO2-udledningen i vores sektor. Og så er det et bud på frivillige aftaler fremfor tvungen regulering.

- Kommunerne har i forvejen erfaring med at gå i dialog med den enkelte lodsejer. Det er derfor, at vi ønsker at styrke den dialog. Helt konkret skal dialogen gerne udvikle sig til et samarbejde, hvor lodsejer og kommune kan se nogle fælles interesser. Det her arbejde er jo i bund og grund meget lavpraktisk. Det handler om at identificere de jorde, som landmanden kan se en gevinst i at udtage og som samtidig kan gavne på klimakontoen.

Der er ingen garanti for, at det vil foregå uproblematisk, men det er jo engang et godt udgangspunkt at mødes og tale om tingene.

- Vi har sagt helt klart, at udtagningen skal ske frivilligt og med fuld erstatning til landmanden. Det betyder, at der vil være en balance i tingene. Der kan være landmænd, som har rigtig meget lavbundsjord. I det tilfælde skal landmanden selvfølgelig ikke tvinges til at udtage jorden. Men i mange tilfældet tror vi på, at både landmand og kommune kan se en fidus i at udtage nogle jorde.