Seges Svineproduktion vil gøre status på arbejdet med at udfase medicinsk zink i danske svinebesætninger. De sender derfor et spørgeskema ud til samtlige producenter og opfordrer til at bruge fem minutter på et par spørgsmål om status i besætningen.

Hvor mange danske svineproducenter arbejder allerede nu med udfasning af medicinsk zink?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det spørgsmål stiller Seges Svineproduktion for at kunne danne sig et overblik over, hvordan der bliver arbejdet med alternativer til medicinsk zink rundt omkring i landet.

Undersøgelsen tager cirka fem minutter at gennemføre, og data vil kun blive brugt i forbindelse med arbejdet i Seges Svineproduktions zinkberedskab, som blandt andet har til formål at undersøge mulighederne for alternativer til medicinsk zink.