Lyt til artiklen:

Griseformand efter prisprognose for 2024: Fald ikke for kortsigtede fristelser

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Seges Innovation har netop offentliggjort deres nye prisprognoser for 2024. De viser blandt andet, at 2024 bliver et godt år for danske griseproducenter, da renten fortsat er høj, mens foderpriserne er på vej ned. Det betyder, at den gennemsnitlige økonomi for griseproducenterne vil blive forbedret i 2024

Seges Innovation: Gode udsigter for noteringen og mælkeprisen

Se også:

Seges Innovation: Gode udsigter for noteringen og mælkeprisen

Samtidig vil den danske notering for slagtegrise igen i år ligge over nulpunktsprisen, og der vil derfor være fin økonomi i at være slagtegriseproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer Sektor Gris påpeger, at prognosen viser et fortsat meget højt prisniveau for smågrise, som skyldes en massiv efterspørgsel på danske smågrise fra blandt andet det tyske marked.

Det høje prisniveau for smågrisene, får formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris til at advare imod, at man falder for kortsigtede fristelser og øger eksporten af smågrise i stedet for at sende dem til slagteriet.

- Den danske griseproduktion er blevet stærk, fordi den står på et stærkt fællesskab og en stærk integreret værdikæde. Sidste år så vi en stor stigning i antallet af eksporterede smågrise, og det havde konsekvenser for vores slagterier. Bliver det ved, er jeg meget bekymret for, at vi er ved at gøre os selv til underleverandører til det tyske marked. For det bliver konsekvensen, hvis ikke vi har stærke slagterier i Danmark, så gør vi os selv afhængige af andre landes slagterier, og det har aldrig været min ambition for dansk griseproduktion, siger Erik Larsen, der er formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris i en pressemeddelelse.

Han understreger også, at landbrugssektoren står i en kritisk tid lige nu, og at gode arbejdspladser i hele værdikæden i Danmark, lige fra staldgangen til slagtegangen, er helt afgørende for sektorens samfundskontrakt.

- Vi står i en meget kritisk tid for vores erhverv. Der skal tages store politiske beslutninger om vores fremtid, og derfor skal vi hver især tænke os meget grundigt om. Skal man gå efter en kortsigtet økonomisk gevinst, eller skal man udvise ansvarlighed overfor fællesskabet og vise resten af samfundet, at vi griseproducenter tror på, at vi har en fremtid som en stærk og integreret værdikæde med stærke slagterier, der sælger højkvalitetsprodukter til hele verden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For mig er det et meget let valg, og jeg håber, at der er mange rundt om i landet, der vil huske på, at vi hver især har et ansvar for, at fællesskabet står stærkt også om fem år, siger Erik Larsen.