Danish Crown har hævet noteringen med 20 øre for slagtesvine. Noteringen for smågrise er uændret.

Danish Crown skriver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det europæiske marked for fersk grisekød er på vej ind i årets mest travle uge. Det er nu, der skal skæres juleskinker, mørbrad og ikke mindst flæskestege til forbrugerne over hele Europa.

- Der er gang i telefonerne lige nu. Selv om en stor del af vores kunder har forsøgt at disponere ud fra deres prognoser, så er der rigtigt mange, der lige nu skal ud at finde ekstra råvarer. Det er et mønster, som vi kender fra tidligere år, så vi er klar til at gribe de muligheder der opstår frem mod jul, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Der er helt naturligt stor efterspørgsel på kamme, skinker og mørbrad. Markedet for brystflæsk, bove og forender er også godt, så nakkerne er faktisk den eneste udskæring, der ikke har medvind fra julemenuen.

- Den sidste uge op mod jul, ser ud til at blive kort i den forstand, at vi allerede en lille uge før juleaften har sidste afsendelsesdag til de fleste af vores kunder ude i Europa. Derfor er der også massivt overarbejde lørdag den 15. december på vores slagterier, så vi får solgt mest muligt inden priserne falder igen, siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der en stabil eksport til både Kina og J