Der er penge at spare både på øget effektivitet i marken og på mindre slidtage på dækkene alene ved at optimere traktorens dæk efter forholdene, mener markedschef Jesper Vestergaard fra AC Hydraulic A/S. Den midtjyske producent af løfteudstyr, står bag en ny og prisvindende hjulløfter, der netop er udvilket med henblik på at øge effektiviteten hos bl.a. landbruget.

-Som det kunne læses i Maskinbladet,så har Kni Maskinstation gennem et år udført marktest af Michelins nye Roadbib dæk. Her blev det påvist, at det er muligt at reducere voldsomt på udgifterne til dæk ved ganske enkelt at skifte mellem sommerdæk og vinterdæk. Det kommer bestemt ikke bag på os, det er helt i tråd med vores erfaringer og en af grundene til, vi har optimeret vores hjulløfter. Det nye design giver et løft til både effektivtet og ergonomi og sikrer let håndtering af selv de allerstørste dæk på markedet, uddyber Jesper Vestergaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

AC Hydraulic A/S kalder selv hjulløfteren for "verdens bedste". Sikkert er det, at den vandt en finaleplads i årets Danish Design Awards i kategorien Better Work og er blevet tildelt sølvprisen af en af Tysklands største medieforlag DLV (Deutscher Landwirtschaftsverlag) for netop at kombinere ergonomi og effektivitet.

- Vores hjulløfter er det perfekte værktøj til de maskinstationer og landmænd, der ønsker at optimere driften ved at skifte mellem traditionelle traktordæk og f.eks. Michelins nye Roadbib-dæk. Udover at være den eneste danskproducerede hjulløfter på markedet, så adskiller vores hjulløfter sig væsentlig fra andre gode hjulløftere ved at tilbyde en unik og nem justering af hjulet. Ved hjælp af et håndtag kan hjulet nemt roteres i begge retninger, og hjulboltene finjusteres til navet i én enkel og præcis arbejdsgang.Selve hjulløfterens design er også forbedret i.f.t. modeller med stolpe og bøjlesikring, så montøren har et perfekt udsyn og adgang til boltene, forklarer Jesper Vestergaard.

Produkttest på Agromek

Hjulløfteren er naturligvis med, når AC Hydraulic udstiller på årets Agromek-messe, og her vil der være rig mulighed for selv at afprøve både ,hvor nemt hjulløfteren håndterer de tunge dæk, og hvor nemt man manøvrerer med det afmonterede hjul.

Udover et bredt sortiment af hydraulisk løfteudstyr til landbrugsektoren og en snak om øget effektivitet, vil man på ACs stand også kunne teste deres dansk producerede inground lift. Liften er lige som hjulløfteren designet med henblik på at kombinere effektivitet og ergonomi.

- Det er første gang vi udstiller inground liften på en dansk landbrugsmesse, og vi glæder os til at vise, hvad den kan. Vi kommer med gode referencer fra sektoren og vores testmodel gør det let at blive klogere på liftens mange muligheder. Hvis man skulle fatte særlig interesse for liften, så har vi også en åben invitation fra J. Hundahl, Skive. Her har vi fået lov at tage kunder med, så man for alvor kan prøve kræfter med den , fortæller Jesper Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AC Hydraulic AS findes i Hal J på stand 7310.