Landbrugsstyrelsen foreslår, at de KO-krav, der i dag gælder naturen i Natura2000-områder, udvides til at omfatte al beskyttet natur.

Det betyder, at hvis landmanden formodes at overtræde bestemmelserne for et naturbeskyttet område, så kan han blive trukket i landbrugsstøtten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er bange for, at det vil skabe mange konflikter, vurderer landboretskonsulent Hans Ole Kristensen, Agri Nord.

Agri Nord er ikke imod, at man trækkes i landbrugsstøtten, hvis man klart overtræder love og bestemmelser, men problemet er, at der ofte er uenighed om registreringen af naturarealerne.

Konflikter bremses af trusler om støtte-træk

Agri Nord oplever ofte konflikter af den karakter, hvor kommunen er af en mening ? og land- manden af en anden.

- Vi har en konsulent ansat, der bruger en stor del af sin tid på sager, hvor landmand og myn- digheder er uenige om registreringen af naturarealer, fortæller Hans Ole Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agri Nord har omkring 75 sager om året af den type.

Landmandens mulighed for at holde på sin ret i forbindelse med de konflikter, kan nu være en saga blot.

- Det var nøjagtig det, der skete, da kommunerne i sin tid fik mulighed for at trække i hektar- støtten, hvis landmændene ikke overholdt reglerne i Randzonebestemmelserne. Vi synes, det er ærgerligt, at der er disse konflikter i loven, siger Hans Ole Kristensen og henviser i øvrigt til landmandens retssikkerhed i disse sager.

Overimplementering

Hans Ole Kristensen klassificerer forslaget om indførsel af retten til at trække i hektarstøtten som overimplementering.

- EU-revisionen har angiveligt kritiseret den danske beskyttelse af fuglevildtet, og reaktionen fra den danske landbrugsstyrelse er, at nu skal hele naturbeskyttelsen i det åbne land være belagt med krydsoverensstemmelse. Det læner sig op ad overimplementering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette angårmeget mere end fuglebeskyttelse, og det virker som om, en lille anledning er blevet brugt til at lave et meget stort indgreb, siger han.

Naturen skal ikke være en kampplads

Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, forventer, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen hælder forslaget ned af brættet igen, som han udtrykker det.

- Det er hverken konstruktivt eller fornuftigt, siger formanden.

Han ærgrer sig desuden over, at endnu en miljøregel nu skal blive en trussel for landmanden. - Hvorfor er det, at naturen, som vi alle gerne vil, skal puttes ind i et rigidt regelsæt, som, ef- ter min overbevisning, gør naturen til en kampplads fremfor et sted, vi kan mødes og indføre gode tiltag, spørger han.