Der har de seneste år været en stærk fremgang i malkerobot-systemer, AMS, i de nordiske lande. I dag findes AMS på 19,8 procent af de nordiske besætninger. Nordiske Mejeriorganisationers Samarbejdsudvalg for Mælkekvalitetsarbejde, NMSM, vurderer, at 31,1 procent af hele den nordiske mælk bliver produceret i besætninger med AMS, og at 29,3 procent af køerne i Norden malkes med AMS.

Fagligt netværk

NMSM er et fagligt netværk, som arbejder på tværs af grænserne med forskellige fælles emner inden for mælkekvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af netværkets faglige gruppr. arbejder med malketeknik også kaldet NMSM-teknik. De indsamler blandt andet, fra AMS-forhandlere i landene, årligt oplysninger om udbredelsen af AMS i de nordiske lande.

Køer malkes med AMS

Totalt var der ved årsskiftet 2016/2017 7.447 AMS-bokse i 4.629 besætninger svarende til 1,6 AMS-bokse pr. besætning. Der var i alt 23.377 mælkeproducerende besætninger i Norden ved årsskiftet 2016/2017, hvilket betyder, at 19,8 procent af alle besætningerne har AMS.

Disse besætninger er dog væsentligt større end gennemsnitsbesætningerne, og derfor vurderes det af NMSM-tekniske udvalg, at ud af de godt 1,4 millioner malkekøer i Norden, så malkes 29,3 procent med AMS.

Mælkeproduktionen vurderes at udgøre 31,1 procent af den mælk, som produceres i Norden, det vil sige at ud af den nordiske produktion på 12,3 milliarder kg. mælk i 2016, kommer omkring 3,8 milliarder kg. mælk fra AMS-besætninger.

Flest bokse i DK

Der findes flest AMS-besætninger i Norge. Der var ved årsskiftet 2016 og 2017 1.726 besætninger med 1.813 AMS-bokse. Det største antal AMS-bokse er dog i Danmark med 2.153 bokse i 749 besætninger. Størrelsesmæssigt er de danske besætninger langt større end i de andre nordiske lande med 2,9 bokse pr. besætning i gennemsnit. Svenske landmænd kommer derefter med 1,8 bokse pr. besætning i gennemsnit, mens de øvrige lande har færre end 1,6 bokse pr. besætning i gennemsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordisk samarbejde

Trods den store forskel i produktionsforholdene inden for mælkeproduktion blandt de nordiske lande, har landene det til fælles, at en betydelig del af mælken kommer fra AMS-besætninger. Det kræver stor opmærksomhed omkring forskellige kvalitetsparametre i mælken - såsom celletal, kimtal og frie fedtsyrer. Betydningen af det tværfaglige nordiske samarbejde, omkring AMS-forskning og udveksling af AMS-erfaringer, er derfor endnu vigtigere end nogensinde før.