Midt- og Vestsjællands politi har tirsdag morgen efterlyst en traktor, som mandag aften var involveret i en trafikulykke ud for Moseby syd for Nykøbing Sjælland. Det skriver Ekstrabladet.

En person blev hårdt kvæstet, da en personbil angiveligt stødte sammen med en traktor syd for Nykøbing Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vidner har forklaret, at personbilen kolliderede med en traktor, men da redningsfolk ankom til stedet, var traktoren væk.

- Vi har brugt en del tid på at lede efter traktoren, men vi har endnu ikke fundet den, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands politi Martin Hockerup til Ekstra Bladet.

- Der er en masse småveje, som den kan være smuttet ned ad, siger vagtchefen og tilføjer, at det kan være en alvorlig overtrædelse af loven, hvis traktoren har forladt ulykkesstedet. Men nu skal vi først høre, hvad føreren af traktoren har at sige om sagen, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 20.21.