De danske landmænd sprøjter deres afgrøder stadigt mindre.

En helt ny opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at det såkaldte belastningsindeks over forbruget er faldet med 28 procent fra 2011 til 2015. Dermed fortsætter udviklingen med fald i indekset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er blandt andet et resultat af, at landmændene gør det rigtigt godt.,

Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer

Udviklingen glæder, men overrasker ikke, Torben Hansen, der er formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

- Det er blandt andet et resultat af, at landmændene gør det rigtigt godt. De passer meget på, når de sprøjter og har stor opmærksomhed på at bruge det rigtige udstyr, så sprøjtningen bliver så effektiv og sikker som overhovedet muligt. Vi har gennem en længere årrække arbejdet under devisen; Vi behandler vores afgrøder så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Det sker blandt andet ved at tage nye teknologier, som f.eks. GPS-styret sprøjtning i brug. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan sprøjte, hvor der er behov, siger Torben Hansen.

Nyt godkendelsessystem påkrævet

Han opfordrer dog stærkt til, at der snarest indføres et nyt og moderniseret godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler. Der er nemlig stigende problemer med resistens, fordi landmændene kun kan vælge mellem få midler.

- Der er allerede betydelige udfordringer med pesticidresistens, og det vil stige fremover. Vi har brug for et moderniseret godkendelsessystem for sprøjtemidler, så vi får flere nye midler. Vi har behov for at få nyt værktøj i værktøjskassen, så vi kan ligestilles med vores udenlandske konkurrenter. Et nyt godkendelsessystem vil både modvirke resistensproblemerne og hjælpe miljøet, siger Torben Hansen, som også opfordrer til at pesticidafgiften afskaffes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye data fra Landsforsøgene viser et potentiale på cirka 10 procent mere i udbytte på vores hvede marker med de nyeste midler.

- Vi har simpelthen ikke råd til blot at se til, da landbruget er en del af et globalt marked for fødevarer. Samtidigt vil miljøet vil også vinde ved at vi høster mere, for så optager planterne flere næringsstoffer som ellers potentielt kunne udvaskes, siger Torben Hansen.