Da KSM Maskinservice i september importerede og solgte den første OSA LIV15-træklipper i Danmark, var der tale om en af de største klippere i Danmark.

- Tirsdag den 20 september, leverede vi den første træklipper fra italienske OSA demolition Equipment. Kunden er firmaet Altmuligmanden Anden fra Nordsjælland, som manglede et redskab til neddeling af affaldstræ med mere. Klipperen skal monteres på en 30 ton gravemaskine, og første opgave er at neddele jernbanesvæller, siger Henrik Bergholdt fra KSM Maskinservice.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OSA LIV15 vejer 1500 kg og har en maksimal åbning på hele 790 milimeter.

Den kan bruges på gravemaskiner fra 14 tons og opefter. Den kræver et olietryk på 300 bar samt et olieflow på 200-240 liter pr. minut.

En anden træklipper i serien er OSA MW15, som er designet til at fælde og opdele uden brug af savkæde eller klinge.

Den griber om træet og klipper i to forskellige arbejdsgange, så det afklippede træ kan fastholdes og efterfølgende lægges hvor man ønsker det.

MW15 modellen vejer 1350 kg og har en maksimal åbning på 700 milimeter. Den har indbygget 360 graders rotor og passer på gravemaskiner fra 12 til 18 tons. Ligesom LIV modellen kræver den et olietryk på 300 bar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Olieflow kapaciteten der kræves er 180-200 liter pr. minut.

OSA Demolition Equipment kan levere ordreproduktion fra fabrikken på 4 uger, såfremt det ønskede produkt ikke er lagervare.