Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Lasen oplyser i et svar til Simon Kollerup (S), at der ikke er pligt til at anmelde randzoner, der er fjernet. Det er derfor ikke muligt at angive et præcist svar på, hvor mange hektar randzoner, der er fjernet som følge af Landbrugspakken:
- Frivillige randzoner, som var beliggende op til omdriftsarealer i 2015 (cirka 16.000 hektar ud af de 25.000 hektar), kan anvendes enten til opfyldelse af krav om fem procent miljøfokusområder (MFO) eller som alternativ til pligtige efterafgrøder. I begge tilfælde kræves, at randzonerne er opretholdt i hele kalenderåret 2016. I forbindelse med ansøgning om den grønne støtte under grundbetalingsordningen for 2016, er der ved fristens udløb den 21. april anmeldt cirka 3.300 hektar frivillige MFO-randzoner, oplyser ministeren blandt andet
Merudledning
I hvilket omfang der derudover er opretholdt frivillige randzoner som alternativ til pligtige efterafgrøder, kendes først efter fristens udløb den 31. august 2016.
- Dertil kommer, at cirka 7.900 hektar af de i alt cirka 9.000 hektar randzoner, der er beliggende op til permanente græsarealer, er omfattet af Naturbeskyttelsesloven....Der findes ikke en samlet konkret registrering af, i hvilket omfang disse arealer udgøres af enge og strandenge, som fortsat lovligt må omlægges og tilføres gødning i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven, fortsætter ministeren.
Han noterer videre, at ophævelsen af Randzoneloven "isoleret set" betyder en merudledning på cirka 728 tons kvælstof/år:
- Denne negative miljøeffekt modvirkes dog af, at jordbrugeren fortsat skal opfylde krav om fem procent MFO, som de pligtige randzoner tidligere medvirkede til, for at oppebære den grønne støtte. Efter randzonelovens ophævelse er frivillige MFO-randzoner blot en af flere muligheder, der derudover tæller MFO-brak, MFO-efterafgrøder og MFO-lavskov, forklarer Esben Lunde Larsen.
