28.000 hektar landbrugjord skal nu tages ud af Natura 2000-områderne, og det glæder Landbrug & Fødevarer, fordi en række intensivt drevne arealer i dag ligger i de udpegede områder.
- Det giver ikke mening, konstaterer Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han nævner, at Landbrug & Fødevarer i forbindelse med arbejdet med Naturpakken pressede på for, at der skulle ses på grænserne for Natura 2000-områderne.
Revision nødvendig
- Da områderne i sin tid blev udpeget var det ud fra en forudsætning om, at de ikke ville have nogen betydning for land- og skovbrugsdriften. Det betød, at man i høj grad i forbindelse med de første udpegninger blot lod grænserne følge eksisterende elementer i landskabet, som veje og jernbaner, uden at gå i detaljer med arealtype og anvendelse. Derfor er revisionen nødvendig, siger Lars Hvidtfeldt.
Hen henviser til, at Seges tidligere har vurderet, at cirka 20 procent af Natura 2000-områderne udgøres af landbrugsjord i omdrift.
- Som landmænd vil vi gerne være med til at beskytte den værdifulde natur, men det er meget svært at
forstå og respektere en udpegning, der ikke er begrundet i reelle beskyttelseshensyn, siger Lars Hvidtfeldt.
God balance
Han vurderer umiddelbart, at Miljøstyrelsen har ramt en god balance mellem at tage arealer ud, der ikke har betydning for beskyttelsen og samtidig være opmærksom på ikke at forringe tilstanden for værdifuld natur.
- På nogle områder kunne vi dog måske godt tænke os, at der var taget flere arealer ud - for eksempel lavbundsjorder
og intensive landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder. De 28.000 hektar er et godt udgangspunkt, men
lodsejerne kan jo byde ind med flere arealer, de ønsker taget ud.
- Vi er også godt klar over, at der vil være landmænd, som gerne havde set, at der var taget endnu flere
arealer ud, ligesom der helt sikkert også vil være andre interesser, som gerne havde set langt flere
nye områder tegnet ind, siger Lars Hvidtfeldt.
Nye arealer med
Der lægges dog også op til, at 5.000 hektar nye arealer skal lægges ind i Natura 2000-områderne.
Derfor lægger Lars Hvidtfeldt vægt på, at det i den forbindelse er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der bliver tale om arealer med reel naturværdi, som kan gøre en forskel for de arter og naturtyper, man ønsker at beskytte.
- Det er vigtigt at der ikke er nogen landmænd, der rammes af nye områder, og derfor er vi også meget tilfredse med, at Miljøstyrelsen har screenet nye arealer for at se, om de vil have en effekt for eksisterende husdyrproducenter. Vi opfordrer selvfølgelig vores medlemmer til at se grænsejusteringerne grundigt igennem og afgive høringssvar, hvis de mener, at der er arealer, der bør tages ud, eller hvis de vurderer, at nogle af de nye udpegninger vil kunne få konsekvenser for deres bedrifter, siger Lars Hvidtfeldt.
