Firmanavnet Claus Andresen lever i bedste velgående, mens selskabet "ApS af 22.maj 2003" - som tidligere hed Agrofyn - forleden blev erklæret konkurs. Bag begge selskaber står maskinhandler Claus Andresen.

- Vores kredit blev med tre dages varsel opsagt af Nordea, og så så vi ingen anden udvej end at begære en konkurs, forklarer Claus Andresen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pointerer, at han fortsætter med at sælge maskiner og redskaber i sit eget navn, og hans virksomhed kører videre fra samme adresse i de bygninger, som han selv ejer og som derved ikke er berørt af konkursen.

- Vi har et varelager på seks-otte millioner kroner stående, som ikke er en del af konkursen, og vi har stadig de samme agenturer som tidligere, forklarer Claus Andresen her til morgen

- Det har været en hektisk tid, så jeg kan ikke fortælle mere om fremtidsplanerne lige nu, men jeg er klar ved telefonen, når kunderne ringer og vil handle, siger den fynske maskinhandler.