Abonnementsartikel

Der findes ikke data, der giver belæg for at hævde, at forekomsten af stoffet prosulfocarb i regnvand generelt er stigende, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Stoffet bruges af landmænd til at bekæmpe ukrudt i markerne.

Et uddrag af udkastet til en rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, refereret i Politiken torsdag, viser, at forekomsten af stoffet prosulfocarb i regnvand er steget fra 2013 til 2014. Tallene er opgjort på to målestationer i september-oktober.

Ser man på registreringerne over en længere årrække er der imidlertid særdeles stor spredning fra år til år og der er derfor ikke belæg for at konkludere, at der er tale om en generel stigning. Det vurderer Ivar Ravn, der er direktør i landbrugets eget videncenter Seges Planter & Miljø.

- At se isoleret på tallene fra det ene år til det andet giver ikke mening. Går vi 10 år tilbage finder vi både lavere og meget højere målinger af prosulfocarb i regnvandet, siger Ivar Ravn.

Seges står bag udarbejdelsen af en handlingsplan, der skal forhindre, at sprøjtemidlerne finder vej fra landmændenes marker til frugtplantager. Handlingsplanen blev sat i værk i 2014, hvor der efterfølgende blot blev registreret et enkelt tilfælde, hvor prosulfocarb kunne spores i en æbleproduktion. Forekomsten var dog så beskeden, at fødevaremyndighederne ikke fandt anledning til at trække partiet tilbage fra markedet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vores ambition er dog, at der slet ikke skal kunne findes rester af stoffet, men set i lyset af, at der kun findes et enkelt tilfælde på trods af et rekordhøjt antal prøver og et vejr i sprøjtesæsonen, der gjorde det særdeles vanskeligt at undgå spredning af stofferne, så er landbrugets handlingsplan en succes ? og vi fortsætter indsatsen med henblik på at nå helt i mål, siger Ivar Ravn.

Han understreger, at myndighederne løbende evaluerer brugen af prosulfocarb.

- Stoffet er senest godkendt i 2013, og hverken miljø- eller fødevaremyndigheder har reservationer over den måde stoffet bruges i ukrudtsbekæmpelsen. Der er ingen som helst sundhedsfare ved de forekomster, der er registreret. For eksempel skulle man drikke 900 liter regnvand om dagen med 2014 målingerne for at få den grænse for indtagelse af prosulfocarb, hvor der potentielt kunne være et sundhedsmæssigt problem, siger Ivar Ravn

Korrekt sprøjtning

I handlingsplanen, som Seges har udarbejdet sammen med virksomheden Syngenta, er der stort fokus på, at informere landmændene om hvordan der sprøjtes korrekt, så risikoen for spredning minimeres. Og det er et budskab, som landmændene har forstået og taget til sig.

- Vi anbefaler landmændene at bruge såkaldt afdriftsreducerende dyser, og leverandører af dyser melder om en stigning i salget på 400 procent i 2014. Det fortæller mig, at landmændene arbejder målrettet og seriøst med problemstillingen, siger Ivar Ravn og fortsætter:

- Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at sprede budskabet om vigtigheden af god sprøjtepraksis. Det gør vi i alle relevante fora, hvor landmænd og deres rådgivere mødes, så den positive udvikling kan fortsætte.