MASKINBLADET, SIMA

Claas benytter Sima til at præsenterer to nye Axion 800-modeller i traktorprogrammet. De to nye modeller tilføjes i bunden af traktorprogrammet med Axion 800, som yder 194 hestekræfter nominelt, og rækker dermed bedre ud efter den mindre Axion 600-serie, hvor topmodellen Axion 650 yder 184 hestekræfter maksimalt. Begge serie leveres med sekscylindrede motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden den nye Axion 800-model, bliver Axion 820 også en ny traktormodel med 215 nominelle hestekræfter og en maksimal effekt på 225 hestekræfter.

Hele Axion 800-serien går dermed nu fra maksimalt 205 til 264 hestekræfter over seks modeller. Serien leveres med to forskellige transmissioner. Den ene er Hexashift, som er en 24-trins powershift-transmission fordelt i fire grupper med seks powershift-gear i hver gruppe. Den anden er Cmatic, som er en trinløs transmission. De to nye modeller i serien leveres dog kun i powershift-udgaverne.

Fornyelse i basisversion

Hvis man vælger Claas Axion med powershift-transmission er der mulighed for to forskellige udgaver - Cebis eller Cis.

Cebis-versionen er med den store Claas Cebis-terminal, som er en samlet informationsterminal og justeringscentral for traktorens funktioner. Den sidder integreret i højrearmlæn, hvor alle traktorens funktioner også sidder - ligesom den trinløse Cmatic-version.

Cis-version er en mere enkel udgave med mekaniske olieudtag og med elektroniske indstillinger i Cis-terminalen foran rattet. På højre hjørnestolpe vises powershift-gearene i et sort-hvidt display, men samtidigt med de to nye modeller i Axion 800-serien, fornyere Claas også Cis-versionerne til at have et farvedisplay på højre hjørnestolpe. Farvedisplayet er ekstraudstyr til Cis-versionerne i Axion 800-serien samt Arion 600-, 500- samt 400-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden kan Axion 800-serien samt Arion 500- og 600-serien udstyres med LED-arbejdslys frem for Xenon-arbejdslygter.