Anders Couppé er en af de frontløbere, som skal tale på svinekongressen i Herning den 22. - 23. oktober. Under temaet "500 gr. smågris om dagen" fortæller han om sin smågriseproduktion.

Vi har besøgt Anders Couppé på Nyvangsgård i Uglerup ved Kalundborg for at få indblik i, hvordan han opnår sine bemærkelsesværdige resultater.

Smågriseproduktionen er indrettet i ældre bygninger på gården med 34 hektar. Der har han 600 søer, som er opstaldet i mindre, uens afsnit, som de nu kan indrettes i de eksisterende bygninger. På naboejendommen er staldbygningerne lejet til klimastalde, og stuehuset er bolig for tre rumænske elever, der arbejder på bedriften.

Anders Couppé er meget tilfreds med rumænerne, som er dygtige til arbejdet i staldene. De er fra EU og kan komme her og arbejde uden bøvl. De bor på stedet og er fleksible, så de kan se til dyrene, når det er nødvendigt.

Enkle staldsystemer

- Vi har mindst mulig automatisering og har mest mulig opmærksomhed på grisene. Staldsystemerne skal være så enkle som muligt, så alle kan overskue det. Vi optimerer hele tiden efter de enkelte individer, så vi udnytter potentialet hos hver gris. Individer med sygdom eller dårlig vækst tager vi ud, så de ikke smitter hele stien, og de kan behandles særskilt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sådan forklarer Anders Couppé sin enkle holdning til produktionssystemet.

Systemet indebærer, at grisene hele tiden overvåges. De flyttes mange gange til små staldafsnit, hvor hver sti behandles individuelt. Grisene sorteres mindst en gang om ugen igennem hele produktionsforløbet, og de sættes sammen i hold, hvor potentialet for de stærkeste udnyttes. Skrantende grise tages fra og behandles, så de hurtigt er med igen.

- Den individuelle behandling medfører, at vi kan holde medicinforbruget på mellem 25 og 50 procent af landsgennemsnittet, forklarer Anders Couppé.

Selv om systemet indebærer megen håndtering af grisene, er lønomkostningerne ikke højere end gennemsnittet.

100 procent fokus

Anders Couppé har forpagtet jorden ud til en nabo, som han også har gylleaftale med. Hos naboen køber han cirka halvdelen af det korn, han bruger til grisene.

- Vi har 100 procent fokus på svineproduktionen, og derfor når vi gode resultater. Når jeg køber kornet lokalt, kan jeg se, at jeg får høj kvalitet. Det bidrager også til resultatet. Anders Couppé har eget Skjold-mølleri og Funki-tørfodring på begge ejendomme.

På bedriften produceres cirka 19.000 smågrise pr. år. Produktiviteten svinger mellem 32 og 34 grise pr. årsso.

16.000 af grisene sælges ved 30 kg på kontrakt til to danske aftagere, som leverer til Danish Crown. Det er, hvad der er kapacitet til i klimastaldene. De øvrige sælges som syv kilos-grise eller bruges til egen avl.

- Sidste år havde vi en daglig tilvækst på 496 gram i et interval fra 7,3 til 30 kg. Foderforbruget var på 1,75 FE pr. kg, og foderprisen 2,22 kroner pr. FE.

I år har vi kørt babystalde ind og har en daglig tilvækst på 426 gram i et interval fra 6,5 til 31 kg. Foderforbruget er 1,59 FE pr. kg, og foderprisen er 2,28 kroner pr. FE. Det lavere foderforbrugøger dækningsbidraget med 11 kroner pr. gris. Anders Couppé mener, at det lavere foderforbrug i år skyldes tidligere fravænning og optimeret klima i babystalden.

- Siden sidste år har vi lavet vores egne sopolte med kernestyring efter index. Vi tjener cirka 400 kroner i dækningsbidrag ved at lave dem selv, og vi sparer likviditet, fordi vi ikke skal sætte poltene i karantæne, forklarer Anders Couppé.

Han fravænner 24 søer ad gangen. Nummer et og to tages fra - og tre og fire som reserve for inseminering til avl.

Babystald

Fravænning sker ved 28 dage i hold a cirka 360 grise. Ved fravænning kommer grisene i en babystald i fire -14 dage, inden de flyttes til klimastaldene på den anden ejendom.

Ved flytning til babystalden sorteres cirka otte procent af de mindste fra. De bliver sat til en ammeso i en periode ? "for soen er altså bedst til at få dem til at trives". De andre deles i to hold, så de mindste bliver sat i fokusstier med lukkede huler i babystalden.

Anders Couppé godkender selv hver eneste gris, inden den flyttes til klimastalden. Han sikrer sig, at de er ?vommede? og parate. Ellers holdes de tilbage i babystalden. Der vaccineres mod mycoplasma i babystalden.

- Babystalden bidrager til, at vi får flere grise pr. årsso, et mere optimalt klima for grisene, energibesparelse, fordi stierne er små, og vi får bedre stiudnyttelse i klimastaldene, forklarer Anders Couppé.

Fodring på gulvet

Der er ingen hokuspokus i foderblandingerne. Foderet består af byg, hvede, fiskemel og sojaskrå. Dertil sojaolie og mineraler samt zink de første 14 dage. Ellers ingen tilsætningsstoffer. I de store klimastalde er kornet ren hvede, som giver megen energi. I babystaldene tilsættes lidt havre.

I farestaldene lukkes grisene inde i hulen, imens soen æder ved de første fodringer efter faringen. Så vænner de sig til at være der, og soen ligger ikke grisene ihjel. Bedriften har da også en høj egen fravænning med 13,5 gris pr. kuld. Smågrisene fodres på gulvet i farestalden i otte-ti dage.

I klimastaldene kombineres gulvfodring og fodring i automater. De løsgående søer fodres også på gulvet.

Anders Couppé mener ikke, at han har foderspild ved gulvfodring, og grisene får tiden til at gå med at æde fra gulvet. I alle staldene tildeles halm som lege- og rodemateriale.

- Halmen har også god indvirkning på fodringen. For eksempel i klimastaldene, hvor vi fordrer meget energirigt, giver halmen god struktur, som holder maven i orden. Hvede alene ville være for ensidigt, forklarer Anders Couppé.

Formalingsgraden af kornet er afgørende for foderudnyttelsen, og den tjekkes løbende. Afhængig af renheden i kornet er det meget forskelligt, hvor længe soldet holder i kværnen.

Manuel styring

Fodermængden indstilles manuelt i hver sti, og udløsning af foderet sker manuelt - så vidt muligt i den bagerste ende af stalden, så medarbejderne er tvunget til at gå gennem stalden ved hver fodring.

Ventilation og varme styres også manuelt, så medarbejderne vænner sig til at observere grisene.

- Vi skal se, hvor grisene ligger i stierne og styre efter det. I klimastalden er der 24 grader, når de sættes ind, og det reguleres ned til 17-18 grader inden levering. Vi skal spare på varmen, men ikke for meget, for det er alt for dyrt at fodre sig til varmen, pointerer Anders Couppé.

Det gode landmandsskab

- Godt landmandsskab er en afgørende faktor. Jeg har selv det overordnede tilsyn, og jeg godkender selv alle grise ved flytning og levering. Mine medarbejdere har hver ansvar for et staldafsnit: Farestald, løbe/drægtighedsstand og klimastald.

- Vi har delt staldene op i små afsnit, så vi kan tømme og desinficere uden at få for mange tomme stipladser. Vi vasker og tørrer i to dage, inden der bliver sat grise ind igen, forklarer Anders Couppé.

I klimastaldene bliver grisene kontrolvejet, tilvæksten kontrollers og aftagerne adviseres om kommende leverancer.

- Vi holder ugentlige møder, hvor vi gennemgår hele produktionen, og vi holder møde med dyrlægen en gang om måneden, hvor medarbejderne også er med, forklarer Anders Couppé.

Han fremhæver de fokuspunkter, som er afgørende for resultaterne. Det er høj hygiejne, formalingsgraden af kornet, god instruktion af medarbejderne, så lidt automatik som muligt, visuel daglig kontrol med fodring, dagligt tilsyn med dyrene og hele tiden sortering af grisene, der går i små hold, som altid tilbydes optimale forhold.