Birger Lindberg Møller, der er professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har opgivet tanken om, at der kan gro genmodificerede landbrugsafgrøder (GMO-afgrøder) på de danske marker.
I en artikel i Ingeniøren slår han fast, at den forskergruppe han er en del af, ikke længere forsker i GMO, da han ikke har ikke lyst til at bruge tiden på at diskutere alle mulige negative problemstillinger samt på godkendelsesprocedurer, hvor præmisserne er uklare eller hele tiden ændres. I stedet for at forske i nye afgrøder bruger Birger Lindberg Møller og hans forskergruppe derfor kulturer af planteceller, alger eller cyanobakterier til at udvinde værdifulde stoffer, der kan bruges til behandling af cancer og infektionssygdomme.
GMO kan gøre en forskel
På spørgsmålet, om hvor dansk GMO-produktion kunne gøre en forskel, svarer Birger Lindberg Møller.
- Det kunne eksempelvis være inden for den fremtidige produktion af sukkerroer. I dag bruger vi sukkerroerne til fremstilling af sukker. Dette sker med store subsidier fra EU, da produktionen ellers ikke er rentabel i forhold til sukkerproduktion fra sukkerrør. Så det holder ikke i længden. Men hvis sukkerroerne i stedet blev gensplejsede og brugt til at producere værdifulde medicinske stoffer, som man ellers kun kan isolere fra sjældne medicinplanter, kunne der opbygges en hel ny industri. En anden mulighed er at ændre egenskaberne af den pektin, som sukkerroerne også indeholder i store mængder. Globalt set er Danmark storproducent af pektin, der isoleres fra citrusskaller, som vi importerer fra mange forskellige lande. I modsætning til pektin fra citrusfrugter kan pektin fra sukkerroer ikke danne geler og kan således ikke bruges i madlavningen. Det kunne der rådes bod på ved hjælp af genteknologi. Pektinen fra sukkerroer ville således få en hel anden værdi. Der kan opremses mange sådanne eksempler, men det bliver alt sammen teori, når ideerne ikke følges op af de nødvendige langsigtede investeringer. Når det er uklart, hvad spillereglerne er, investeres der selvfølgelig ikke. Det er der, det går galt, siger han til Ingeniøren.
Vi har brug for flere fødevarer
Birger Lindberg Møller frygter, at der skal en global fødevarekrise til, før den manglende bæredygtighed og robusthed i fødevareproduktionen bliver taget alvorligt. Udover de forretningsmæssige konsekvenser af, at arbejdet med GMO står i stampe i Europa, mener han, at det er et problem, at vi globalt set har brug for en større fødevareproduktion.
- Vi har brug for mere robuste planter, som bedre kan tilpasse sig og modstå klimaændringer og modstå insekt- og sygdomsangreb. Hvis investeringerne fortsætter som hidtil, investeres næsten udelukkende i de allervigtigste afgrøder: hvede, ris og majs. Det resulterer godt nok her og nu i mere effektive planter, men det kommer også til at betyde, at lokalt dyrkede afgrødeplanter glider ud og går i glemmebogen, fordi de umiddelbart giver langt lavere udbytte. Men det resulterer i et meget ustabilt jordbrug, fordi det så er baseret på blot en håndfuld forskellige arter. Det ser jeg som den største trussel, siger professoren til Ingeniøren.
