Mens mange inden for landbrugsindustrien frygter konsekvenserne af genredigering, kan andre se de muligheder, teknologien giver. Med klimaændringer, en stigning i udbrud af sygdomme som fugleinfluenza, afrikansk svinepest og tuberkulose, og med mere krævende forbrugere, der ønsker mindre brug af antibiotika, bliver den fremtidige landbrugsproduktion nødt til at ændre sig. Men er genredigering en del af løsningen?
I et forsøg på at finde svaret, har Bovi talt med Diane Wray-Cahen, der er seniorrådgiver hos Foreign Agricultural Service (FAS), et agentur i det amerikanske landbrugsministerium (USDA). Hun arbejder med videnskabelig rådgivning inden for landbrugsteknologier.
Siden 2010 har hun arbejdet med videnskabelig rådgivning hos USDAs udenrigs-landbrugstjeneste. Hun har en BSc samt ph.d. i husdyrvidenskab fra Cornell University og brugte efterfølgende 16 år på landbrugs- og biomedicinsk forskning med svin og malkekvæg i Storbritannien ved Institute of Grasslands and Environmental Research, Hurley: University of Reading, og i USA, før hun begyndte at beskæftige sig med videnskabspolitik.
Vi står over for alvorlige udfordringer i landbruget, som genredigering kan hjælpe med at give holdbare løsninger på
Diane Wray-Cahen
Erfaring med udvikling af teknologier
Hvad er fokus for dit aktuelle arbejde?
I mit job hos FAS arbejder jeg primært med videnskabelig og lovgivningsmæssig udvikling forbundet med landbrugsteknologier, herunder genredigering, samt på den potentielle indvirkning af disse teknologier på amerikansk landbrugsinnovation, handel og politik.
Jeg arbejder med embedsmænd globalt for at sikre, at responsen på nye teknologier er baseret på et fuldt informeret og rationelt grundlag og for at fremme standarder og reguleringsmetoder, herunder lovgivning og rammer for brug af de nye teknologier, der er baseret på forskning og de risici, der er.
Billig og effektiv metode til ændring af gener
Hvad synes du er de reelle fordele ved genredigering i planter/husdyrhold, og hvorfor?
Genredigering kan bestemt ikke løse alle landbrugets udfordringer, men det er den mest lovende og innovative teknologi til forædling i landbruget, jeg har set i de sidste 30 år. Genredigering har potentialet til at ændre den måde, hvorpå vi bruger bioteknologi i landbruget som en del af konventionelle forædlingsprogrammer, kombineret med de oplysninger, der er opnået fra sekvensbestemmelse af afgrøde- og husdyrgenomer.
Fordi nogle genredigeringsværktøjer, såsom CRISPR Cas9, kan bruges i forskellige arter og koster mindre end andre teknologier, bruger forskere over hele verden genredigeringsteknologier til at udvikle løsninger på problemer i landbruget - hvad enten det er i Brasilien, Australien, Kenya eller Indien.
En yderligere fordel ved genredigering er, at det også har potentiale til at introducere egenskaber, som landmænd har brug for samtidig med, at det hjælper med at øge og beskytte den genetiske diversitet i husdyr og i afgrøder. For eksempel kan en sjælden kvægrace gøres mere tolerant over for skiftende klimaforhold eller sygdomme uden at miste racens andre egenskaber.
En stor fordel for både plante- og husdyrsektoren er, at genredigering kan bruges til at reducere den tid, det tager at skabe nye sorter af planter og til at introducere nye egenskaber i husdyrene, der muligvis ikke er tilgængelige i genpuljen, såsom skadedyrs- eller sygdomsresistens. Det gælder for al landbrugsavl, men virkningen er endnu større for planter og dyr med en generationstid, såsom kvæg eller træer, hvor det kan tage årtiers avl at introducere nogle egenskaber.
Behov for nye innovative løsninger
Tror du, der er behov for genredigering i landbrug i dag?
Der er konstant behov for nye innovative løsninger i landbruget for at være klar til at takle nye udfordringer. Genredigering er en af disse løsninger, og ja, det er et af værktøjerne, som vores landmænd, plante- og husdyravlere har brug for, for at imødekomme aktuelle og nye udfordringer med at ændre klimaforholdene og det konstant udviklende sygdoms- og skadedyrspres.
Genredigering kan løse alvorlige udfordringer
Er markedet klar til genredigering? Globalt eller i nogle specifikke lande?
En af de største barriere for at få genmodificerede produkter på markedet, er de politiske beslutninger, som tages eksempelvis i EU, og den aktuelle usikkerhed omkring de lovgivningsmæssige rammer globalt. Nogle lande i Latinamerika har en tilgang som, hvis andre lande følger trop, har potentiale til virkelig at ændre rammerne for anvendelse af genredigering, og tillade at disse teknikker bruges som et avlsværktøj, der kunne blive tilgængelig i alle lande, og derved giver mulighed for at lave skræddersyede løsninger til at tackle lokale udfordringer.
I en ideel verden kunne offentligt finansierede lavrisiko-forskningsløsninger, ved hjælp af genredigering, nå ud til landmænd uden en dyr og langvarig reguleringsproces. Opdrættere i Kenya og Indien kunne for eksempel så ændre afgrøder og husdyr, så de er tilpasset deres region, for at tackle de problemer, deres landmænd står overfor.
Vi står over for alvorlige udfordringer i landbruget, som genredigering kan hjælpe med at give holdbare løsninger på. For eksempel skader sygdommen "citrus greening" citrusfrugt-industrien i Florida, fugleinfluenza udgør stadig en bekymring, og nu står verden over for truslen fra afrikansk svinepest, der har dræbt millioner af svin globalt, især i Asien, og som udgør en stor trussel mod den europæiske svineindustri. Vi ønsker ikke at være i en situation, hvor der findes potentielle løsninger med lav risiko, men hvor landmænd i England, USA og andre steder ikke kan bruge dem.
Forbrugerne stiller krav
Tror du, forbrugeren er klar til genredigering?
Der er ikke én type forbrugere. Forbrugere har forskellige grunde til at tage de købsbeslutninger, de tager. Nogle forbrugere er på udkig efter fødevare produceret med mindre brug af antibiotika eller pesticider. Nogle leder efter måder at støtte små landmænd på. Nogle er bekymrede for de klimaudfordringer, landmændene står overfor. Nogle er på udkig efter produkter med sundere ernæringsprofiler. Genredigering har potentialet til at indfri nogle af disse krav og udvide mulighederne for både forbrugere og landmænd.
Lovgivning bremser udvikling
Hvilken modstand er du stødt på, når du diskuterer genredigering af planter eller husdyr?
Mange af de mennesker, som jeg har talt med, har en positiv tilgang til anvendelsen af genredigering i landbruget, og de muligheder teknologien stiller i udsigt. Det betyder ikke, at folk ikke er bekymrede. Hvad disse bekymringer går på, varierer fra person til person, og er relateret til deres baggrund og tro. I mange tilfælde er det ikke selve værktøjet, men hvordan det bruges, der er vigtigt. Forbrugernes accept eller modstand kan afhænge af, hvilke produkter teknologierne bruges til at skabe, samt hvem der bruger værktøjet.
Nogle sætter spørgsmålstegn ved, hvor de løsninger, der blev lovet med genteknologien, bliver af. For eksempel produkter med egenskaber der opfylder forbrugernes ønsker eller løsninger, der skal hjælpe fattige landmænd i verden. Disse er ikke realiseret som håbet, men ironien er, at de reguleringsprocesser, der er indført for genetisk konstruerede produkter, har bidraget til det. Disse processer er dyre, og kun de produkter, der har potentiale til et højt dækningsbidrag introduceres. Derfor har to egenskaber, insektresistent og herbicid-tolerance, i et lille antal afgrøder domineret markedet.
Nogle er også bekymret for, at landbrugssektoren "ejes" af nogle få store virksomheder. Igen er det generelt kun de virksomheder med dybe lommer, der har haft råd til at navigere i reguleringsprocesserne for genetisk konstruerede produkter. Der er undtagelser, såsom den genmodificerede papaya ved navn Rainbow. Den blev udviklet til at modstå virusangreb, der svækker papayatræer.
Politiske beslutninger, der ikke er proportionale med risikoen, har været effektive til at holde mange genetisk modificerede produkter væk fra markedet.
En ting, der måske er overraskende og frustrerende, er, at der ofte kræves strengere regler som reaktion på bekymringer eller modstand mod teknologier, selvom de primære bekymringer ikke har noget at gøre med, hvad vores reguleringssystemer vurderer for fødevare- eller miljøsikkerhed.
At indføre strengere regler, der ikke er proportionale med risikoen, forværrer situationen, hvilket gør det mere sandsynligt, at kun store virksomheder kan navigere i systemet. Data fra Argentina og USDA antyder, at reguleringsmetoder for genmodificerede produkter, der er proportionale med risikoen, kan ændre dette og give små virksomheder og offentlige institutioner muligheder for at tilbyde et mere forskelligartet udvalg af landbrugsprodukter på markedet.
Håbet er, at vores nuværende og fremtidige landmænd har flere muligheder - ikke færre.
