Hvert år fremstiller Merlo 5.500 teleskoplæssere, og det gør producenten til en af verdens største på sit felt. Nu bliver udbuddet af teleskop-læssere endnu større, for på Agromek i Herning i næste uge præsenterer importøren Brdr. Holst Sørensen to teleskoplæssere med løftehøjder på syv og ni meter.

Der er tale om maskiner, der er videreudviklede og forfinede. De har meget standard-udstyr, blandt andet kabineaffjedring, løftekapacitet på syv ton og niveau-nivellering, og så er teleskoplæsserne godkendt til at kunne køre som traktor med en trækkapacitet op til 20 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen har en Deutz-motor på 157 hestekræfter, og der kan indstilles tre forskellige måder, maskinen kan køre på, blandt andet med højere motoromderjninger, hvilket giver et højt hydraulikflow, og øko-kørsel med mulighed for at spare op til 30 procent brændstof.

Merlo-læsserne hedder MF40.7CS og MF40.9CS, og de kommer på markedet til foråret.