Det var mere eller mindre en tilfældighed, at samtaleemnet netop faldt på noget, som både Johannes Barslund fra 3S og svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm fra LVK havde observeret på deres seneste besætningsbesøg.

- Johannes Barslund og jeg taler ofte sammen. Sidste gang kom vi ind på et emne, som vi begge havde tænkt noget over i den seneste tid. Det er en overset problematik omkring ventilationen i farestalde og i særdeleshed iltniveauet i smågrisehuler, der er forsynet med de såkaldte hundehulsplader, siger Niels Hjørnholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Johannes Barslund og Niels Hjørnholm satte derfor hinanden stævne for at få diskuteret emnet igennem, og det er der kommet noget ganske interessant ud af.

- Jeg har et apparat, som jeg altid har med mig på besætningsbesøg. Det kan måle CO2-niveauet i alle miljøer. Med den vinter, vi har haft, har ventilation, klima og CO2-niveau været emner, der har været meget fokus på i mange besætninger, forklarer Niels Hjørnholm.

- Ude i den fri luft er CO2-indholdet i luften normalt ikke målbart. Der, hvor CO2-inholdet har givet humane problemer, har primært været ved indeklimaet rundt om på de danske folkeskoler. En tommelfingerregel siger, at et acceptabelt niveau er 1.000 ppm. Kommer man derover, begynder det at få indflydelse på dem, der opholder sig i det, og symptomerne vil være træthed, sløvhed og måske hovedpine - netop fordi der ikke er ilt nok til stede. Derfor kom det også som lidt af et chok for os, at CO2-niveauet i smågrisehulerne kan være helt oppe på 2.500 ppm, fortæller Niels Hjørnholm.

- Vi lagde hver især mærke til, at nogle af de mindste grise ikke reagerede, når soen "kaldte" på dem, eller at de reagerede meget langsomt. De skulle fysisk jages op, før de ænsede, at det var nu, der var mælk. Og det, er vi overbeviste om, skyldes, at grisene ligger og er mere eller mindre bedøvede inde i hulerne, siger Johannes Barslund.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 6. juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.