Når de konventionelle planteavlere til foråret skal i gang med at nedfælde i gylle i græsmarkerne, kan deres økologiske kolleger finde slangebommen frem. De er nemlig fritaget for reglen om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes i græs eller forsures i et Infarm-anlæg eller med et SyreN-system. Fritagelsen gælder første slæt, og perioden fra 2011 til 2014.

Det er blot et af flere tilfælde, hvor økologerne har været i stand til at trænge igennem med deres argumenter til politikerne og embedsmændene i Miljøministeriet og fået dispensation fra de stadigt skrappere miljøregler, der bliver pålagt danske landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Økologerne har jo ikke forsuring som mulighed. Man diskuterer stadigvæk, om forsuring er i strid med principperne for økologi. Og nedfældning om foråret har jo nogle store økonomiske konsekvenser, fordi det simpelthen ødelægger noget af græsset, og fordi det giver trykskader i jorden, forklarer Lars Holdensen, konsulent i Landbrug & Fødevarer, Økologi.

Et andet område, hvor de økologiske lobbyister har været mere gennemslagskraftige end de konventionelle, er jordbearbejdning i efteråret. Her har økologerne fået dispensation fra den generelle regel om, at fodergræs ikke må oppløjes om efteråret, fordi der er risiko for stor udvaskning af kvælstof.

Det har givet problemer for økologerne, fordi kløvergræs er en helt essentiel afgrøde i det økologiske sædskifte. Både Landbrug & Fødevarer, Økologi og Økologisk Landsforening har arbejdet for, at de økologiske planteavlere skulle have lov til at pløje kløvergræsset ned i begyndelsen af august og derefter etablere vinterraps, som så kan optage kvælstoffet i jorden - for på den måde at udnytte gødningen i jorden og samtidig mindske udbyttetabet.

Det stykke politiske arbejde har resulteret i, at økologer fra 2012 har fået lov til at pløje fodergræs ned ? i hele efterårssæsonen. Økologerne har altså reelt set fået lov til mere, end de har bedt om.

Læs hele artiklen om forskellene i januar-udgaven af Agrologisk, som udkommer fredag den 13. januar. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.