Lyt til artiklen:

Cultimax-såbedsharve målrettet økologi

00:00
Hastighed: ???x
01:45

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Flere økologiske planteavlere har allerede stor erfaring med Dalbos otte meter Cultimax 800 Eco, som Dalbo har produceret efter tæt dialog med økologer om deres konkrete behov. Og derfor har økoversionen af Cultimax'en da heller ikke valser.

- Økologerne siger, at en rigtig økoharve ikke har valser, fordi de ønsker at stresse ukrudtet og få mest muligt jord af rødderne. Valserne komprimerer derimod jorden omkring ukrudtet, siger Knud Jepsen, skandinavisk salgschef for Dalbo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Cultimax 800 Eco er der 54 tænder fordelt på otte buller. Det giver en tandafstand på 150 millimeter, og med en gåsefods-tandbredde på 205 millimeter sikres der fuld gennemskæring af rødder. De otte buller sammenholdt med en frihøjde på 50 centimeter sikrer en stor gennemgang igennem harven. Efterharven består af 100 styk 12-millimeter strigletænder, fordelt på tre buller.

Cultimax Eco har fire 520/50 17 tommer landhjul monteret til løft og dybdekontrol, hvorimod de øvrige Cultimax-modeller er med mindre dobbelthjul. Forrest på Cultimax Eco er desuden monteret drejbare støttehjul, der sikrer en ensartet arbejdsdybde over hele harvens arbejdsområde.

Hjulmonteringen betyder, at det er muligt at køre med en arbejdshastighed op til 20 kilometer i timen. Dalbo opgiver effektbehovet til Cultimax 800 til minimum 175 hestekræfter.